Nye billeder fra Star Wars

Skurke & helte
Billede
(© Disney)

Vanity Fair kunne i går afsløre en række billeder fra Star Wars: The Force Awakens - både foran og bag kameraet.

De to billeder foran kameraet er særligt interessante, ikke mindst fordi artiklen i magasinet fortæller mere om karaktererne.

©Disney

Adam Driver spiller, som forventet, skurken Kylo Ren, og han er samtidig manden med det omdiskuterede, middelalderlige lyssværd fra den første teaser-trailer. Desuden ligner de to soldater en opdateret udgave af de såkaldte "Cold assault stormtroopers" fra The Empire Strikes Back, hvilket selvfølgelig vækker fremragende minder.

©Disney

Der er noget jordnært over billedet af Oscar Isaac som piloten Poe Dameron i selskab med sin X-wing. Måske fordi flyet ser tilpas ramponeret ud til at være realistisk, og måske fordi omgivelserne ligner Vesterhavet en eftermiddag i oktober.

©Disney

Gwendoline Christie har poseret som Captain Phasma, der tilhører The First Order. Skuespilleren er primært kendt for sin rolle som, den ligeledes rustnings-beklædte, Brienne of Tarth i tv-serien 'Game of Thrones'.
 

©Disney

©Disney

©Disney
©Disney
Det første af de resterende billeder viser Lupita Nyong’os ansigt udstyret med koordinater, så hun kan transformeres til CGI-karakteren (og piraten) Maz Kanata. Det næste samler komponisten John Williams, producenten Kathleen Kennedy, medforfatter Lawrence Kasdan og naturligvis instruktøren J.J. Abrams. Herefter et set-billede fra planeten Jakku, og endelig har man samlet en flok rumpirater til en række gruppebilleder.

Nedenfor kan du se en video fra fotoseancen.

Star Wars: Episode VII - The Force Awakens får premiere den 17. december.