Nyt Disney-eventyr til sommer

Se traileren til den actionmættede familiefilm ’Race to Witch Mountain’.
Billede

Sommeren 2009 byder på en hæsblæsende jagt i en film, der umiddelbart ligner en blanding af ’E.T.’ og ’Cannonball Run’ (Ud at køre med de skøre).

Bag rattet sidder Dwayne ’The Rock’ Johnson og ombord er to børn med usædvanlige evner spillet af AnnaSophia Robb (Bridge to Terabithia) og Alexander Ludwig (The Dark is Rising).

Filmen er en genindspilning af ’Escape from Witch Mountain’ fra 1975, der tre år senere blev efterfulgt af ‘Return from Witch Mountain’. Bliver den nye version en succes, er der altså materiale til en 2'er.

Løbet til Heksebjerget starter i de danske biografer den 24. juli.