Nyt kino.dk-magasin ude nu

Læs Danmarks største filmmagasin online
Olsen Banden vender tilbage
(© kino.dk)
Oktober-udgaven af kino.dk magasinet indeholder som altid omtaler af alle biografaktuelle film.

Forsiden prydes af Egon Olsen og Co., der denne måned vender tilbage som animationsfigurer i Olsen Banden på de bonede gulve. Familie-sektionen er i denne anledning også tilegnet Danmarks største filmkrønike fra 1968 – 2010.

Månedens store interview er med Bruce Willis, som til november er aktuel med action-komedien Red. Superstjernen var ikke helt ovenpå, men åbnede dog op for kino.dk om berømmelse, det at blive ældre og selvfølgelig ’Die Hard’.

En top 10 er der selvfølgelig også plads til, og siden den aktuelle The Town handler om bankrøvere, har vi dedikeret listen til filmhistoriens 10 bedste bankrøverier.

Du kan også møde Ryan Reynolds og Nikolaj Arcel i to mini-interviews, før vi runder af med omtaler af dvd- og Blu-ray-udgivelser samt et kig på samtlige spil med Bruce Willis i gaming-sektionen.

Endelig kan du læse Morten Grunwalds klumme om samarbejdet med Erik Balling på de mange, elskede Olsen Banden-film.

Læs magasinet her.