Nyt medlem af Guardians of the Galaxy-holdet har gjort fans sure

Det er ingen hemmelighed, at Marvels filmiske univers har en enorm fanbase verden over, men også sin del af mere kritiske røster. Nu har Guardians of the Galaxy-instruktøren James Gunn fået sparket til det mere kritiske hvepsebo af Marvel-fans.
Forude venter som bekendt nemlig Gunns Guardians of the Galaxy Vol. 3, der også skulle være det sidste solo-kapitel om den umage gruppe af helte ledt an af Chris Pratt som Star-Lord.
Et andet medlem i rumsagaen er Cosmo the Spacedog, der er en sovjetisk hund med telepatiske evner og sikkerhedschef for rumstationen Knowhere samt medlem af netop Guardians of the Galaxy.
SE BILLEDET: Guardians of the Galaxy-stjerne er færdig i Marvel-universet
Cosmo har allerede haft mindre cameos i begge af Gunns to første Guardians-film, men vil i den kommende og tredje film få en større rolle, hvilket instruktøren fortalte i et nyligt interview. Det skriver Screenrant.
Her afslører Gunn, at rumhundens stemme bliver leveret af det komiske stortalent Maria Bakalova, som man bl.a. vil kende fra Borat 2, mens hun også har en rolle i den kommende gyserkomedie Bodies Bodies Bodies.
Gunns udmelding har siden da skabt røre blandt fans, der hurtigt pointerede, at Cosmo i de oprindelige tegneserier var en hanhund, hvilket ikke harmonerer med castingen af Bakalova.
LÆS OGSÅ: 'Guardians of the Galaxy 3' slår verdensrekord allerede inden den er færdig
James Gunn var imidltertid hurtig på tasterne med svar på tiltale og har således været ude på Twitter, hvor han forsvarer sit valg.
Her forklarer han, at Cosmo oprindeligt er baseret på virkelighedens russiske rumhund Laika, der var hunkøn, hvorfor han siger, at det bare er at gå tilbage til det originale kildemateriale.
Udover Pratt og Bakalova byder rollelisten til 'Guardians of the Galaxy Vol. 3' desuden på både gengangere og nye ansigter, bl.a. Zoe Saldaña, Dave Bautista, Vin Diesel, Bradley Cooper, Karen Gillan og Pom Klementieff samt Will Poulter og Chukwudi Iwuji.
'Guardians of the Galaxy Vol. 3' har biografpremiere den 4. maj 2023.

Foto: Guardians of the Galaxy (Walt Disney Pictures)