Oscar 2009 på godt og ondt
Se klip fra showet og læs vores top 5 over det bedste og værste ved årets Oscar-show.
Oscar-showet 2009 var på mange måder anderledes end det plejer at være.
Ikke bare var showet kortere og tydeligvis mindre omkostningsfuldt – det var friskere og mere intimt end det har været længe!
God prioritering
Hugh Jackman gjorde det godt som syngende og elegant vært på klassisk manér. Showet havde som sædvanligvis mange reklamepauser, men på trods af dette var der blevet strammet op, så kun det væsentligste fik plads på skærmen.
Et godt eksempel på den fine prioritering er, at man valgte ikke at afbryde vindertalerne, men i stedet slå de forskellige sange sammen og dvæle mindre ved klip og stemningsstunder.

Det overordnede resultat var overvejende positivt, men dog ikke uden et par skår i glæden. Her er kino.dk’s bud på showets bedste øjeblikke, samt de mindre vellykkede sider:
Det elskede vi:
- At to store priser gik til filmen Milk, og de to modtagere, Sean Penn og Dustin Lance Black, valgte at fokusere på homoseksuelles rettigheder.
- At Hugh Jackman var en gammeldags vært, der både kunne synge og danse.
- At de nominerede skuespillere hver fik en personlig hyldest leveret af fortidens vindere.
- At man havde slået alle sangene sammen til én.
- At der var så mange fede komiske indslag - som da Ben Stiller gjorde grin med Joaquin Phoenix (se på youtube), da Seth Rogen grinte ad James Francos udtalelse af en tysk vinder (se på youtube) eller da Steve Martin gav den som skuespiller med stjerne-nykker (se på youtube).
Det hadede vi:
- At Mickey Rourke ikke vandt.
- At hverken Jack Nicholon, Clint Eastwood eller Christian ”hidsigproppen” Bale ikke var med.
- At Robert Downey Jr. ikke dukkede op som sin karakter fra ’Tropic Thunder’.
- At man havde satset på, at Sophia Loren kunne vækkes fra de døde.
- At Queen Latifa skulle synge under hyldesten til de afdøde stjerner.
Øverst: Ben Stiller udklædt som Joaquin Phoenix.
Nederst: Sophia Loren iført botex og lag af makeup