Oscar-instruktør kalder 'John Wick 4' for "ulækker over alle grænser" - og sviner flere storfilm

Han er især irriteret over én ting
John Wick 4
(© Nordisk Film)

Oliver Stone har sin andel af storfilm på CV'et. Fra PlatoonJFK, Born on the Fourth of JulyNatural Born Killers. Listen er lang.

Men den 76-årige mesterinstruktør giver ikke meget for nutidens storfilm. I et nyt interview med Variety kalder han bl.a. John Wick 4 for "ulækker over alle grænser" og giver en samme ombæring en opsang til Marvel:

- Jeg så 'John Wick 4' på et fly. Tal om størrelse. Jeg synes filmen er ulækker udover alle grænser. Klam.

- Jeg ved ikke, hvad folk tænker på. Måske så jeg 'G.I. Joe', da jeg var barn. Men [Keanu Reeves] dræber, hvad, tre, firehundrede mennesker i den fucking film. Og som en tidligere krigssoldat kan jeg godt fortælle dig, at intet af det er troværdigt. Jeg ved godt, at det er en film, men det er blevet til et videospil mere end en film. Det har mistet grebet i virkeligheden, udtaler den Oscar-vindende instruktør og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Chris Hemsworth indrømmer nu, at Marvel-film var "for fjollet"

- Måske publikum kan lide videospil. Men jeg keder mig. Hvor mange biler kan du smadre? Hvor mange stunts kan du lave? Hvad er forskellen på 'Fast and Furious' og en anden film? Det er bare den ene ting efter den anden. Om det så er overmenneskelige Marvel-karakterer eller bare et menneske som John Wick, det gør ingen forskel. Det er ikke troværdigt.

Det kan måske lyde ironisk, når netop Oliver Stone taler om vold på film, hvis man tænker på, at han bl.a. har været med til at skrive manuskripterne til voldsorgier som Scarface og Conan the Barbarian samt de førnævnte 'Platoon' og 'Natural Born Killers'.

Men det er altså især "troværdigheden" i nutidens blockbustere, som falder den erfarne filmmager for brystet.

Den 76-årige filmskaber har vundet 3 Oscar-statuetter i karrieren og har senest stået bag de to dokumentarfilm JFK Revisited: Through the Looking Glass og 'Nuclear Now'. Han understreger dog i interviewet, at han ikke er blevet en sur gammel mand. Han klager ikke:

- Jeg har lavet 20 spillefilm. Måske laver jeg 21, før jeg skal væk herfra. Det ville være rart. Jeg har én i tankerne, men jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig, hvad det er, siger instruktøren, der altså pønser på en sidste film.

Anbefalet til dig