Pilou Asbæk afslører: Denne dansker er alle i Hollywood interesserede i

Pilou Asbæk er en ombejlet herre uden for Danmarks grænser. De senere år har danskeren medvirket i flere Hollywood-film og har endnu flere på vej, bl.a. Aquaman 2 og Stephen King-gyseren Salem's Lot.
Lige nu er Asbæk aktuel over for legenden Sylvester Stallone i actionfilmen Samaritan, og i den anledning var danskeren med i vores podcast, Den varme biografstol. Her fortalte han, at Danmark er meget populært i Hollywood:
- De vil meget gerne tale om dansk film. Det er faktisk ret vildt. Jeg oplever, at udenlandske skuespillere, producenter og instruktører er vanvittigt interesserede i, hvad der foregår i Danmark og danske talenter.
- Det er klart, at sådan en som Susanne Bier og Thomas Vinterberg har kæmpe stjerner i udlandet, men også den yngre generation, som kommer ud nu. Instruktørerne bag 'Shorta' (Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid, red.), May El-Toukhy, og jeg skal give dig, skal jeg.
- Og så selvfølgelig Tobias Lindholm, som jeg har et meget nært forhold til som filmskaber. Ham er de meget, meget interesserede i, i udlandet.
LÆS OGSÅ: Sylvester Stallone med stor ros til dansker: "Jeg hader den fyr"
Tobias Lindholm har stået bag kameraet på anerkendte film som 'R', Kapringen og Krigen samt tv-serien Efterforskningen, men har også været med til at forfatte bl.a. den Oscar-vindende Druk.
Lindholms senest værk er Netflix-dramaet The Good Nurse, der er instruktørens første engelsksprogede film med Eddie Redmayne og Jessica Chastain i hovedrollerne.
Lyt til vores podcast med Pilou Asbæk, hvor han bl.a. fortæller vilde historier om sit møde med Sylvester Stallone:
Du finder også podcasten på disse tjenester:
- På Spotify
- I Apple podcast
- Hos Libsyn
- På Podimo
- Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)
BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.