Populær antihelt vender tilbage i 'Spider-Man 4' over for Tom Holland

Det kan godt gå hen og blive blodigt!
Spider-Man / Zendaya / Tom Holland
(© Sony Pictures)

Det er i skrivende stund ikke vildt meget, vi endnu ved om den kommende efterfølger Spider-Man: Brand New Day. I hvert fald ikke, hvad angår plot og skurkegalleri.

Vi ved dog, at Tom Holland naturligvis vender tilbage som Peter Parker aka Spider-Man, mens også Zendaya og Jacob Batalon vil gentage deres respektive roller som MJ og vennen Ned.

Sadie Sink ('Stranger Things') og Liza Colón-Zayas ('The Bear') er også at finde på rollelisten i endnu ukendte roller, mens Destin Daniel Cretton (Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings) instruerer.

Erik Sommers og Chris McKenna står som på de foregående solofilm om Tom Hollands Spider-Man også denne gang for manuskriptet.

Nu er der så nyt om filmens rolleliste. For ingen ringere end Jon Bernthal (The Amateur, The Accountant) som den brutale antihelt The Punisher slutter sig nu til filmen. Det skriver bl.a. The Hollywood Reporter.

Jon Bernthal har som bekendt tidligere indtaget rollen som Frank Castle aka den sortklædte selvtægtsmand i bl.a. flere Marvel-serier - herunder sin egen solo-serie, der løb to sæsoner. 

The Accountant 2
(© Warner Bros.)

Første gang verden så Jon Bernthal som den skydevilde hævner var i Marvels serie 'Daredevil', der fik tre sæsoner. 

The Punisher dukkede op igen i et par afsnit af serien 'Daredevil: Born Again', mens der forude bl.a. også venter en solofilm om Frank Castle.

Hvordan den blodigt brutale Punisher vil komme til at gå i spænd med Tom Hollands måske nok en kende mere familievenlige helt må tiden vise. 

'Spider-Man: Brand New Day' er sat til at have biografpremiere den 31. juli 2026.

Nyeste film i biografen