Rekord: Minions slår Toy Story og Shrek

Den anden største åbning for en animationsfilm
Billede
(© UIP)

Universals tredje film i Grusomme Mig-universet, Minions, åbnede i USA med den anden største weekend for en animationsfilm nogensinde.

De bananglade gule væsner sikrede sig en klar førsteplads med $115,2 mio. (estimat) på bundlinjen.

Resultatet var godt nok til at slå Shrek 2 ($108 mio.) og Toy Story 3 ($110,3 mio.), men ikke nok til at vælte Shrek the Third ($121,6 mio.) af pinden, som den animationsfilm med den bedste åbning i USA.

Til gengæld fik de små Minions den største amerikanske åbningsdag for en animationsfilm med $46,2 mio.

Minions er aktuel i de danske biografer.