Robert Pattinson mødte sine danske fans
Fredag den 28. oktober drog en bus fuld af danske Twilight-fans til Stockholm for at deltage i et kæmpemæssigt Twilight-fanevent og møde skuespillerne Robert Pattinson og Ashley Greene.
Kino.dk var selvfølgelig tilstede og med os var otte heldige vindere. Én af disse, Astrid Vesterløkke, fik endda lov til at møde sine idoler til et eksklusivt meet & greet.
Konkurrencen var udloddet i samarbejde med Sunsilk Co-Creations.
Se video fra eventet nederst i nyheden.
Vind billetter til gallapremieren
Astrid: "Jeg græd dog så meget jeg ikke rigtig ku sige noget, men de var begge virkelig søde, og jeg fik endda et kram af Ashley. Det var en hel ubeskrivelig oplevelse, helt klart den bedste dag i mit liv!"
Majbrit: "Vores drøm om at møde nogle af stjernerne gik i opfyldelse. Vi kom heldigvis til at stå forrest, hvilket gjorde, at vi begge nåede at få et billede med både Roberts og Ashley."
Emily: "Det var helt vildt. Vi vil bare gerne begge to tilbage til i går og opleve det hele igen. Vi er meget taknemmelige for at have fået denne oplevelse, og det er noget vi helt sikkert aldrig glemmer."
Cecilie: "Jeg syntes det var en helt fantastisk oplevelse!"
Anna: "Jeg var overvældet over at se alle de mennesker samlet på ét sted, og at vide, at de alle delte min passion. Vi fik autografer, billeder, en fed oplevelse, nye venner og et eventyr uden lige. Jeg havde en overvældende og helt igennem fantastisk tur."
Majbrit, Emily, Astrid og Masja med autografer.
The Twilight Saga: Breaking Dawn - Del 1 får premiere den 17. november.