Rollelisten til 'Alice in Wonderland 2' ligner en gentagelse

Helena Bonham Carter er ombord
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Tim Burtons Alice in Wonderland havde Helena Bonham Carter i skurkerollen som den røde dronning. Nu kan Variety fortælle, at hun vender tilbage i efterfølgeren.

Hermed er den originale trio fra etteren (Mia Wasikowska, Johnny Depp og Helena Bonham Carter) klar til at genbesøge Lewis Carrolls formidabelt bizarre univers, der kun delvist blev filmatiseret i 2010.

Instruktøren er ikke længere Tim Burton, men James Bobin, som i næste uge har amerikansk premiere på sin anden Muppets-film, og han har god tid til at forbedre sin næste film.

Alice in Wonderland 2 er først planlagt til premiere den 26. maj 2016.