Rygte: Joker medvirker i mulige kommende Batman-film

Kino.dk
(© Kino.dk)

Robert Pattinson har overtaget kappen og spiller Batman i den ventede The Batman af Matt Reeves. Batman står allerede til at skulle kæmpe mod flere skurke, men nu er der opstået et rygte om, at Jokeren kommer til at optræde.

Filmen har allerede Colin Farrell som The Penguin, Zoë Kravitz som Catwoman, Paul Dano som The Riddler og John Turturro som Carmine Falcone, så den går ikke ned på skurke. Men ifølge The Direct vil Matt Reeves nævne Jokeren i ’The Batman’ for at introducere ham i en potentiel fortsættelse.

Det er ikke sikkert, at The Batman får efterfølgere, men hvis den bliver en succes, er Reeves med på at producere en hel trilogi. Det er her, at Joker kommer i spil.

Hvis rygterne viser sig at være sande, så vil den kommende Joker-skuespiller have noget at leve op til. Personen vil nemlig følge i fodsporene på Joaquin Phoenix, Heath Ledgers og Jared Letos versioner af den berømte skurk.

’The Batman’ får premiere d. 1. oktober 2021.