Så er der godt nyt til alle Klovn-fans!

Er I klar til flere pinligheder?
Billede
(© TV2)

Det startede i 2005, hvor vi første gang mødte en uheldig Frank Hvam og en selvsikker Casper Christensen i serien Klovn. Den seneste og 9. sæson landede i 2022, hvor vi fik ni afsnit. 

Nu er det netop offentliggjort, at der kommer endnu en sæson om den umage duo. Det annoncerer TV 2 på Instagram.

Se Instagram-opslaget nederst i artiklen.

Det er dog pt. meget sparsomt med information, da offentliggørelsen kun består af et billede med den karakteristiske røde cirkel og årstallet 2025 med teksten "Ny sæson" og følgeteksten "En tidlig julegave".

Vi ved derfor heller ikke, hvor mange nye afsnit, vi får, eller hvilke af det efterhånden store karaktergalleri, der vender tilbage. Der vil dog nok være sin del af gengangere.

Mon ikke der også dukker en række nye stjerner op som karikerede versioner af sig selv? Det er i hvert fald, hvad vi tidligere har fået.

Billede
(© Per Arnesen)

Premieredatoen må vi også vente på at få, men at den 10. sæson lander i 2025, kan vi jo nok godt regne med.

Udover serien er det også blevet til tre spillefilm. Først med Klovn i 2010, Klovn Forever i 2015 og Klovn the Final i 2020. 

Det viser sig så nu, at det altså ikke var videre "final" for Frank Hvam, Casper Christensen og 'Klovn'.

10. sæson lander på et tidspunkt i 2025. Vi afventer pt. en konkret premieredato.

Nyeste film i biografen