Samuel L. Jackson udpeger sine 5 favorit Samuel L. Jackson-film

Samuel L. Jackson er en af de mest hårdtarbejdende skuespillere i Hollywood, og kan skrive næsten 200 titler på sit CV.
Han er i øjeblikket biografaktuel med Spiral: From the Legacy of Saw, der er det niende kapitel i Saw-franchisen.
Om lidt kan han så igen opleves på det store lærred i filmen The Hitman's Wife's Bodyguard - og det er i forbindelse med promoveringen af denne film, at han i talkshowet "The Late Show with Stephen Colbert" selv har udpeget sine 5 yndlings Samuel L. Jackson-film. Se videoen nederst i artiklen.
1. The Long Kiss Goodnight (1996)
Renny Harlins 'The Long Kiss Goodnight' var den første film, som fløj ud af Jacksons mund. Sammen med Geena Davis leverer han eksplosiv action i filmen om en kvinde, der har mistet hukommelsen efter en ulykke.
2. A Time To Kill (1996)
Joel Schumachers filmatisering af John Grishams debutroman af samme navn er også blandt Jacksons favoritter. Her spiller han overfor Matthew McConaughey, Sandra Bullock og Kevin Spacey i dette retssagsdrama om mord, hævn og Ku Klux Klan.
3. Jackie Brown (1997)
Samuel L. Jackson har medvirket i et flertal af Quentin Tarantinos film, så det er ingen sensation, at en instruktørens film skulle optræde på denne liste.
Det er dog måske lidt overraskende, at det er Jackie Brown og ikke Pulp Fiction, eftersom sidstnævnte har skrevet sig ind i filmhistorien med fede blokbogstaver, og gav Jackson hans eneste Oscar-nominering.
Selvom Django Unchained heller ikke er på Jacksons egen top 5, så fortalte han dog Esquire tilbage i 2019, at Stephen, som han spillede i filmen, var hans yndlings rolle.
4. The Red Violin (1998)
François Girards romantiske drama fik også en plads på listen. Filmen spænder sig over fire århundrede og fem lande, og fortæller historien - som titlen indikerer - om en rødfarvet violin og dens mange ejere.
5. One Eight Seven (1997)
Til slut fremhævede han Kevin Reynolds' dramatiske thriller 'One Eight Seven', hvori Jackson varetager hovedrollen som en traumatiseret skolelærer.
I interviewet med talkshow-værten Stephen Colbert blev den 72-årige skuespiller også udspurgt om sine yndlingsfilm, som han ikke selv har medvirket i.
Til det svarede han Gareth Evans’ The Raid (2011), Francis Ford Coppolas The Godfather (1972), John Woos Hard Boiled (1992), Bill Dukes 'Hoodlum' (1997) og Ryoo Seung-wans 'The Berlin File' (2013).
Se hele interviewet her:
'The Hitman's Wife's Bodyguard' får premiere den 15. juli 2021.