Se den første magiske trailer: Timothée Chalamet er Willy Wonka i ny storfilm
Forfatteren Roald Dahls børneklassiker 'Charlie og chokoladefabrikken' er i flere omgange blevet filmatiseret, men nu går man en ny vej. En ny storfilm vil nemlig dykke ned i forhistorien om Willy Wonka.
Filmen har titlen Wonka og er med stjerneskuddet Timothée Chalamet i den berømte titelrolle, mens bl.a. Hugh Grant giver den som dansende Oompa Loompa.
Se den første trailer til 'Wonka' nederst i artiklen.
'Wonka' instrueres af Paul King, der i den grad har vist, at han kan lave charmerende familiefilm med Paddington og Paddington 2.
Filmen vil altså fortælle historien om den excentriske chokoladefabriksejer - hvordan han fik gang i sin forretning og hvordan han mødte Oompa Loompaerne.
Den stjernespækkede rolleliste tæller også navne som Olivia Colman, Keegan-Michael Key, Sally Hawkins og Rowan Atkinson.