Se den første trailer til Disneys 'Den lille havfrue' med Ariel, Prins Erik og Ursula

Det første kig på blæksprutte-skurken
denlillehavfrue.jpg
(© Disney)

Den første korte trailer til den kommende live-action udgave af Disney-klassikeren Den lille havfrue er landet. Til trods for, at den kun er 30 sekunder lang, vi får alligevel et glimt af den forunderlige verden under havet og flere ikoniske karakterer.

Se traileren øverst.

I hovedrollen som havfruen Ariel ses Halle Bailey, som også giver en forsmag på sine sangevner.

Vi får også lov til at se live action udgaven af Prins Erik spillet af Jonah Hauer-King, og det allerførste kig på Melissa McCarthy som blæksprutten Ursula.

'Den lille havfrue' er instrueret af Rob Marshall, der har stået bag kameraet på film som musicalen ChicagoPirates of the Caribbean 4 og senest Mary Poppins vender tilbage.

 

LÆS OGSÅ: Overblik: Disney har 15 genindspilninger på vej

Trailer følger grundstrukturen fra tegnefilmen fra 1989, hvor havfruen falder for en menneskelig prins - spillet af Jonah Hauer-King.

I rollen som Kong Triton ses Javier Bardem, mens rollelisten også byder på bl.a. Jacob Tremblay som stemmen til fisken Tumle (ham ser vi også i den nye trailer) og Awkwafina, der er stemmen bag mågen Skralde.

Mange af de originale sange fra 1989-versionen vil være at finde i den nye, mens komponist Alan Menken og musik-geniet Lin-Manuel Miranda (Encanto, Hamilton) vil stå bag en række nye musikalske tilføjelser.

'Den lille havfrue' får premiere den 25. maj 2023.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)