Se den første trailer til ny penis-fikseret musical fra manden bag 'Borat'

Den velansete produktionsselskab A24 er lige nu aktuelle i de danske biografer med den roste gyser Talk to Me, og de har tidligere stået bag uhyggelige film som Hereditary og Midsommer.
Men A24 er mere end gys og gru. Det beviser de ikke mindst med deres kommende film 'Dicks: The Musical', der er selskabets første musical. Den første trailer er lige landet - og de ser virkelig skørt og sjovt ud.
Se traileren nederst.
'Dicks: The Musical' følger to forretningspartnere, der rent faktisk finder ud af, at de er ... tvillinger. Der beslutter sig for at bringe deres fraskilte forældre sammen og blive en familie igen. Men det er ikke så nemt.
Filmen ser ud til at have lidt af det hele. Fra rap-stjernen Megan Thee Stallion i en central rolle, et plot, der tydeligt er inspireret af Forældrefælden, mutant-babyer(!?) og masser af penis-snak...
Det er komedie-duoen Aaron Jackson og Josh Sharp, som både spiller de to hovedroller og har skrevet filmen, der bygger videre på teaterstykket "Fucking Identical Twins".
Larry Charles instruerer, og han har i den grad erfaring med gakkede komedier, da han har stået bag kameraet på Sasha Baron Cohen-filmene Borat, Brüno og Diktatoren.
'Dicks: The Musical' har ikke en dansk premieredato, men lander i de amerikanske biografer til september.
Se traileren herunder: