Se et klip fra Sommeren '92
En af månedens mest ventede film på kino.dk er Sommeren '92 om fodboldlandsholdets sensationelle sejr ved Europamesterskabet i 1992.
Filmen fokuserer primært på træneren Richard Møller Nielsens (Ulrich Thomsen) udfordringer med sit hold og bagland, men nogle af de sjoveste scener tilhører John ”Faxe” Jensen spillet af Esben Smed.
Ovenstående klip er et eksempel på humoren i det danske komedie-drama.
Landsholdet skal samles, og superstjernen Brian Laudrup (Cyron Melville) er lige ankommet til fansenes store interesse.
Så dukker den på dette tidspunkt relativt ukendte spiller, John "Faxe" Jensen, op med sin kæreste (Julie Zangenberg), og ud over den manglende respons fra tilbederne er det unge pars forhold heller ikke helt afstemt.