Se traileren: 'Alien' møder Dracula i ny uhyggelig vampyr-gyser

Er du til gys og uhygge? Så kan du glæde dig til august, når The Last Voyage of the Demeter får biografpremiere. Indtil da kan du se traileren herover.
Den ventede film er baseret på kapitlet "The Captains Log" i Bram Strokers udødelige klassiker 'Dracula' om vampyrgreven og handler om den russiske skonnert Demeter, som i 1887 er chartret til at transportere en privat og ukendt last fra Rumænien til London.
På åbent hav langt fra land begynder uhyggelige begivenheder dog at regne over skibet, da Dracula dukker op i skyggerne. Og præcis som i science fiction-klassikeren Alien er de fanget på et skib uden mulighed for at flygte fra rædslerne.
Hver nat forfølger den skræmmende tilstedeværelse den dødsdømte besætning. Nu må den brogede flok stå sammen for at bekæmpe ondskaben, der truer med at udrydde dem alle – en efter en.
LÆS OGSÅ: Danske anmeldere roser ny Marvel-film: "Ingen, der elsker superhelte, vil gå skuffede hjem"
Rollelisten byder bl.a. på Corey Hawkins, som er kendt for sine roller i In the Heights og Straight Outta Compton, Aisling Franciosi og Liam Cunningham, der begge har medvirket i den populære dramaserie Game of Thrones og David Dastmalchian fra Dune og The Dark Knight.
Manuskriptet til 'The Last Voyage of the Demeter' er skrevet af Bragi F. Schut og Zak Olkewicz, og filmen er instrueret af den norske instruktør André Øvredal, som bl.a. har stået bag gyserfilmene Scary Stories to Tell in the Dark og The Autopsy of Jane Doe.
Du kan netop nu se Nicolas Cage i rollen som Dracula i biograf-komedien Renfield.
The Last Voyage of the Demeter har dansk biografpremiere den 10. august 2023.
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)