Se trailers til alle ugens premierefilm

Superhelte, selvhentere og sindsyge malere
Billede
(© Nordisk Film)

Ugens premierefilm byder på superheltefilmen Captain Marvel, den danske komedie Selvhenter og højesterets-biografien On the basis of sex

Captain Marvel får premiere den 6. marts, mens at de resterende får premiere den 7. marts. Du kan købe billetter samt se trailers herunder.

Superhelte-filmen Captain Marvel er baseret på Marvels tegneserier om Carol Danvers, der på mystisk vis får mægtige superkræfter. En kosmisk krig mellem to galaktiske racer har nået Jorden, og Danvers og en lille gruppe af forbundsfæller havner nu midt i den rasende malstrøm. Samuel L. Jackson er tilbage i rollen som Nick Fury.

Den danske komedie Selvhenter handler om brødreparret Magnus og Emil, der drager til Spanien for at hente liget af deres afdøde far. Selvom Magnus i første omgang kun er taget med for at få fat i farens Rolex-ur, bliver det en rejse, der bringer de to brødre tættere sammen. Ikke mindst fordi de beslutter sig for at transportere deres fars lig hjem på tagboksen af en smart-car for at spare penge. 

 

Det biografiske drama On the Basis of Sex handler om den i dag ikoniske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Filmen følger hendes indtræden i 1950ernes mandsdominerede justitssystem og hendes banebrydende kamp for ligestilling for kvinder.

 

Det biografiske drama Van Gogh – Ved evighedens port har Oscar-nominerede Willem Dafoe i titelrollen som Vincent van Gogh. Ligesom at Mads Mikkelsen også er at finde på rollelisten til filmen om malerens turbulente liv præget af sindslidelse og kunstneriske kampe.

Den biografiske film Blaze handler om den talentfulde country-blues-sanger Blaze Foley. Portrætfilmen er instrueret af skuespilleren Ethan Hawke, der også selv spiller en mindre rolle.

Filmen Løfte ved daggry er baseret på Romain Garys selvbiografiske hovedværk 'Morgenrødens løfte' fra 1960. Barndommen er en prøvelse under og efter Første Verdenskrig for den jødiske dreng Roman i Vilnius.  Mange år senere er den voksne Roman pilot under Anden Verdenskrig i kamp mod tyskerne.

Familiefilmen Minisekterne - På nye eventyr handler om en lille mariehøne, som ved en fejl bliver fanget i en kasse og sendt til Caribien. Da mariehønens forældre finder ud af, hvor han er, begiver de sig ud på en heroisk rejse for at redde deres søn.