Seneste premierefilm
Tre film har premiere denne uge – en komedie, et spøjst gys og en film for de helt små.
I Love You, Man
Rørende komedie om Peter (Paul Rudd), der bliver forlovet og i mangel på en forlover opdager, at han ingen mandlige venner har.
Mande-dating – dvs. en søgen efter mandligt selskab uden seksuelle bagtanker – er eneste løsning, og Peter kaster sig derfor ud i den ene absurde situation efter den anden.
Indtil den dag han møder Sydney (Jason Segal). De to går virkelig godt i spænd, men ifølge omgivelserne måske lidt for godt. Når man aldrig har haft en bedste ven, er der nemlig rigtig meget at indhente.
Drag Me to Hell
Spøjs gyser af instruktøren Sam Raimi, der tidligere har givet os ’Spider-Man'- og 'Evil Dead'-trilogierne.
Bankrådgiveren Christine (Alison Lohman) lever et helt almindeligt liv, indtil den dag hun begår den kæmpe fejl at afvise et lån til en mystisk ældre dame.
Som hævn kaster den gamle heks nemlig en frygtelig forbandelse over Christine og gør hendes liv til et sandt helvede. Kampen for at redde sin sjæl fra evig fordømmelse tvinger Christine til at opdage hvor langt hun vil gå.
Kurt blir grusom
Den norske animerede familiefilm 'Kurt bliver grusom' er skrevet af forfatteren bag 'Nord'.
Gaffeltruckføreren Kurt og hans familie lever et ganske almindeligt liv i forstæderne uden de store bekymringer.
Da den nye nabo, Dr. Petter, begynder at vifte Kurt om næsen med alverdens materielle goder og de helt rigtige venner, bliver Kurt pludselig misundelig.
Kurt beslutter sig for at blive lige så berømt og vigtig. Også selvom det kræver, at han bliver lidt grusom…