Seneste premierefilm

Klik på en titel for at læse mere, se trailer eller bestille billetter.
Super 8
J.J. Abrams (Star Trek) har slået sig sammen med Steven Spielberg for at lave science fiction-filmen 'Super 8'. Filmen handler om en gruppe venner, der i 1970ernes USA er vidner til et toguheld. Snart begynder der at ske mystiske ting i den lille by.
Poppers pingviner
Jim Carrey byder på ugens familiehygge i 'Poppers Pingviner'. I filmen får en forretningsmand en udstoppet pingvin i gave. Da han vågner dagen efter, er pingvinen spillevende, og den har taget fem af sine venner med sig. Filmen kan ses med dansk tale og på engelsk.
Heartbreaker
I den franske, romantiske komedie lever charmøren og charlatanen Alex (Romain Duris) af at ødelægge forhold for folk, der ikke selv har modet til at afbryde et forhold. Da hans næste mål er den smukke Juliette (Vanessa Paradis), opdager han, at den perfekte plan for opbrud ikke findes, når der er tale om ægte kærlighed.
Til havet
I det mexicanske, prisvindende drama 'Til havet' bor drengen Natan med sin italienske mor i Italien, hvor han lever som ethvert andet vesterlandsk barn. Nu skal han besøge sin mexicanske far, Jorge, som stammer fra mayaindianerne og bor i Mexico. Det bliver et besøg til en helt anden verden.
Back to the Future
CinemaxX-biograferne byder på en nyrestaureret udgave af 'Back to the Future' (Tilbage til fremtiden) fra 1985. Filmen, der handler om den unge Marty McFly (Michael J. Fox), som rejser tilbage i tiden, hvor han møder sine forældre som unge, er for længst blevet en moderne klassiker.