Seneste premierefilm

Nye film i biografen
'Far til fire - tilbage til naturen' er ugens familiefilm
(© Scanbox)

Klik på en titel for at læse mere, se trailer eller bestille billetter.

Abduction
Taylor Lautner, der er kendt som Jacob Black i Twilight-filmene, er aktuel som actionstjerne i filmen 'Abduction'. Lautner spiller den unge Nathan, der finder ud af, at han i virkeligheden er en forvundet person uden identitet. Snart bliver han jaget af et hold professionelle lejemordere.

Abduction

Far til fire - tilbage til naturen
Den femte af de nye Far til fire-film sender familien til en naturpark ejet af Fars kusine Annika. Friluftslivet betyder, at Far vil vise børnene de steder, han legede som barn, og Onkel Anders gribes af en trang til igen at lege spejder. Imens sviner en bande naturparken til med affald, men det vil Lille Per og familien ikke være med til.

Far til fire - tilbage til naturen

Johnny English - Født på ny
Den ubehjælpsomme britiske agent Johnny English (Rowan Atkinson) bliver kaldt tilbage i aktion efter en del år blandt buddhistiske munke i Østen. Nu skal han afværge et attentatforsøg mod den kinesiske premiereminister. Ud over Rowan "Mr. Bean" Atkinson, spiller også Gillian Anderson, Rosamund Pike og Dominic West med i komedien.

Johnny English - Født på ny

Norwegian Wood
Det japanske drama 'Norwegian Wood' handler om den unge studerende Watanabe (Ken'ichi Matsuyama), som gennemlever en vanskelig tid i forholdet til sin kæreste, Naoko (Oscar-nominerede Rinko Kikuchi), efter at deres fælles ven er død under tragiske omstændigheder. Pludselig dukker kvinden Midori (Kiko Mizuhara) op, og det betyder en ny drejning for Watanabes liv. Baseret på Haruki Murakamis roman af samme navn.

Norwegian Wood

Ambassadøren
I dokumentaren 'Ambassadøren' tager journalisten Mads Brügger til Den Centralafrikanske Republik forklædt som liberisk diplomat. Officielt skal han åbne en tændstikfabrik, men uofficielt vil han have adgang til de store diamantreserver, som landet indeholder. Men i sidste ende er hans mission at afsløre den korrupte diplomatiske verden i Afrika.

Ambassadøren