Seneste premierefilm

Klik på en titel for at læse mere, se trailer eller bestille billetter.
Arthurs julegaveræs
Julemandens værksted arbejder på højttyk, og julens uddeling går efter planen. Men én gave mangler, så familiens yngste søn Arthur vælger at tage sagen i egen hånd for at uddele pakken til rette ejermand. 'Arthurs julegaveræs' er skabt af folkene bag Walter og Trofast i samarbejde med Sony (Det regner med frikadeller) og vises med dansk tale i 3D og 2D.
ID:A
Dansk thriller om kvinden Aliena (Tuva Novotny), der vågner op ved en flod i Frankrig med hukommelsestab og en taske med to mio. euro. Hun finder snart ud af, at hun bliver jagtet af mystiske mænd, så hendes accent fører hende til det formodede hjemland, Danmark, hvor hun håber på at finde sin identitet.
Nader og Simin: En separation
Den iranske film 'Nader og Simin: En separation' løb med alt, hvad der var værd at vinde ved Berlin Filmfestival tidligere på året: Bedste film, bedste skuespillere og to jurypriser til instruktør Asghar Farhadi. I filmen står titelparret overfor en skilsmisse, mens Naders Alzheimers-ramte far komplicerer processen.
50/50
I komediedramaet '50/50' får 27-årige Adam (Joseph Gordon-Levitt) konstateret kræft. Han fortæller det til sin familie, bedste ven (Seth Rogen) og kæreste (Bryce Dallas Howard), og i forbindelse med kemoterapiforløbet får han hjælp fra den unge og uerfarne terapeut Katherine (Anna Kendrick). Baseret på virkelige hændelser.