Seneste premierefilm

Klik på en titel for at læse mere, se trailer og bestille billetter.
En kongelig affære
Filmen 'En kongelig affære' taget afsæt i den virkelige historie om den danske Konge Christian VII, der gifter sig med den unge, engelske Caroline Mathilde. Men kongens mentale helbred er stærkt svingende, og derfor hyres tyske Johann Struensee (Mads Mikkelsen) som livlæge. Struensee og Christian VII bliver tætte venner, mens lægen og dronningen begynder at oparbejde stærke følelser for hinanden. Instrueret af Nikolaj Arcel (Kongekabale).

Piraterne!
En ægte pirat vil gerne være frygtet på de syv verdenshave. Men det er ikke ligefrem tilfældet for den såkaldte Piratkaptajn fra Blood Island. Han er tværtimod alt for flink og hverken blodtørstig eller gemen som sine kollegaer, der bl.a. tæller ærkefjenderne Black Bellamy og Nådesløse Liz. Alligevel er det hans største drøm at blive kåret til Årets Pirat. Filmen vises på dansk i 3D og i 2D.

Lille spejl på væggen der
Den onde dronning (Julia Roberts) føler sig truet af den forældreløse prinsesse Snehvides (Lilly Collins) skønhed. Dronningen bringer prinsessen ud i den mørke skov, hvor hun er sikker på, at rovdyrene og den sikre død venter. Men her møder Snehvide syv dværge, der hjælper hende med at vinde tronen tilbage, som hun er den retmæssige arving til. Filmen kan ses med dansk tale og med engelsk tale.

The Lorax: Skovens beskytter
Thneedville er ren og pæn og har alt, hvad man kan ønske sig. Så længe man ikke ønsker sig frisk luft eller fri natur. Men det er præcist det, Audrey som den eneste drømmer om. Fordi Ted er forelsket i Audrey, drager han ud for at finde et ægte levende træ, så han måske kan vinde sig et kys, og ude i skoven møder han det sære væsen ved navn Lorax. Animationseventyret 'Lorax: Skovens beskytter' kan ses i 3D med dansk tale, i 2D med dansk tale og i 2D med engelsk tale og danske undertekster.

Wrath of the Titans
'Wrath of the Titans' er fortsættelsen til filmen Clash of the Titans fra 2010. Ti år efter Perseus besejrede monstret Kraken, forsøger halvguden at leve et mere stille liv som fisker og enlig far til sin tiårige søn Helius. Men imens raser kampen mellem guder og titanere om den ultimative magt, og da underverdenens gud Hades indgår en pagt med titaneren Kronos om at fange lynguden Zeus, må Perseus igen gribe til sværdet. Filmen kan ses i 3D og i 2D.

Ta' mig
Ungdomsfilmen 'Ta' mig' foregår i en søvnig lille by i Norge, hvor alting bare er alt for stille og kedeligt. Almas hormoner rutsjer rundt i kroppen på hende, og hun dagdrømmer om stort set alle drengene i skolen. Til en skolefest ender Alma i en intim og noget pinlig situation med Artur, som alle veninderne er vilde med, og det fører nogle typiske teenage-komplikationer med sig.

Underworld 4: Awakening skulle have haft premiere på nuværende tidspunkt, men den er blevet udskudt på ubestemt tid, hvilket kan betyde, at den slet ikke kommer i biografen.