Seneste premierefilm

Biografpremiere på fire nye film
Thure Lindhardt spiller hovedrollen i 'Eddie: The Sleepwalking Cannibal'
(© Quiet Revolution Pictures)

Klik på en titel for at læse mere, se trailer og bestille billetter

Eddie: The Sleepwalking Cannibal
Danskproduceret, canadisk gyserkomedie med Thure Lindhardt som en maler med kunstnerisk krise. Han flytter til den canadiske vildmark, hvor han finder en lejer i den stumme tosse Eddie, der viser sig at gå i søvne og have appetit på andre mennesker.

Eddie: The Sleepwalking Cannibal


The Cold Light of Day

Action-thriller med Bruce Willis og Henry Cavill. Sidstnævnte spiller den unge, amerikanske børsmægler Will Shaw, der er på en tiltrængt ferie i Spanien, da hans familie pludselig bliver kidnappet. Mændene bag kidnapningen viser sig at være agenter på jagt efter en mystisk mappe, som Wills far (Willis) har været i besiddelse af.

The Cold Light of Day


Habemus Papam

Nanni Moretti står bag en ny, italiensk film om en pave, der slet ikke ønsker det ærefulde hverv. Melville (Michel Piccoli) er den anonyme kardinal, der bliver valgt til ny pave, men oplever et panisk angstanfald. Derfor tilkaldes en psykoanalytiker (Moretti), men er han i stand til at hjælpe den fortabte pave?

Habemus Papam


Smølferne og den fortryllede fløjte

Den første spillefilm om Smølferne får repremiere. Animationsfilmen tager udgangspunkt i kongens tro væbnere, Henrik og Hagbart, der opdager, at den fløjte, kongen ville smide væk, har en fortryllende effekt - den får folk til at danse helt ukontrolleret! Men fløjten bliver stjålet, og i jagten på at genfinde den sendes Henrik og Hagbert til Smølfernes land.

Smølferne og den fortryllede fløjte