Seneste premierefilm

Ny Bille August-film, Judge Dredd og to dokumentarer
Karl Urban overtager Dredd-rollen fra Sly
(© SF Film)

Klik på en titel for at læse mere, se trailer og bestille billetter.

Marie Krøyer

Den danske film 'Marie Krøyer' foregår omkring århundredeskiftet og følger Skagensmaleren P.S. Krøyer (Søren Sætter-Lassen) og hans smukke kone Marie (Birgitte Hjort Sørensen). Men selvom Krøyer er verdenskendt for sin kunst, tiltager hans sindssygdom og truer med at ødelægge ægteskabet. 'Marie Krøyer' er instrueret af Bille August (Pelle Erobreren) og er en del af Biografklub Danmarks program. Se også kino TV-interviewet med Bille August og Birgitte Hjort Sørensen.

Marie Krøyer

Dredd
I fremtidens USA er den eneste form for eksisterende autoritet en gruppe betjente, såkaldte "Judges", der agerer som både dommer, jury og ikke mindst bøddel. Dredd (Karl Urban) er den mest frygtede af dem alle, og målet på hans seneste mission er et 200-etagers højhus fyldt med byens værste kriminelle kontrolleret af den skånselsløse narkodronning, Ma-Ma (Lena Headey). 'Dredd' vises udelukkende i 3D.

Dredd

Hestehviskeren Buck
Buck Brannaman er hestehvisker. En mand, der med naturligt flair formår at træne heste og kommunikere med dem, som var de andre mennesker. Brannaman lever en næsten nomadisk tilværelse med 40 uger om året på landevejen langt væk fra sin kone og børn. Buck Brannaman var inspirationen til Nicholas Evans' roman 'Hestehviskeren', der blev filmatiseret af Robert Redford i 1998.

Hestehviskeren Buck

Børnene fra Mount Napf
Dokumentarfilmen 'Børnene fra Mount Napf' handler om et bjergområde i Schweiz af samme navn, hvor børnene i lokalsamfundet bliver opdraget og uddannet til at gå i familiens fodspor og blive landmænd, ligesom deres forældre og bedsteforældre har været det. Filmens instruktør Alice Schmid brugte 365 dage på at følge børnenes hverdag i landskabet omkring Mount Napf.

Børnene fra Mount Napf