Seneste premierefilm

Fire nye film i biografen
Thure Lindhardt og Nicolas Bro i 'Broderskab'
(© Nordisk Film)
Klik på titlen for at læse mere, se trailer eller købe billet.

Clash of the Titans
Actionfilm med Mads Mikkelsen om en krig, hvor konger og mænd slås imod de græske guder. Sam Worthington fra Avatar spiller Perseus, en gudesøn som opfostres som en mand. Han melder sig frivilligt til en farlig mission fra den hævngerrige underverden-gud, Hades (Ralph Fiennes), der ønsker at erobre magten fra Zeus (Liam Neeson) og slippe helvedet løs på jorden.

Filmen vises i en 3D version i udvalgte biografer.

Broderskab
Lars (Thure Lindhardt) bliver vraget i militæret og tiltrækkes derefter af det nynazistiske miljø – og ikke mindst af den jævnaldrende Jimmy (David Dencik). Et skjult kærlighedsforhold udvikler sig imellem de to, og den slags sker ikke ustraffet i de kredse. 'Broderskab' er fortællingen om en kærlighed og en erotiske tiltrækning så stærk, at Lars og Jimmy på trods af alle nynazistiske regler fortsætter deres eventyr.

Remember Me
Robert Pattinson fra Twilight-filmene spiller den rodløse og rebelske Tyler, der efter en familietragedie har haft et mildest talt køligt forhold til sin kontrollerende far, Charles (Pierce Brosnan). Tyler har aldrig troet, at andre ville forstå, hvad han har gennemgået, men en dag møder han den sårbare Ally, som selv har sin familietragedie at slås med. Gennem spirende kærlighed begynder Tyler så småt at finde lykke og mening med livet, men skæbnen er lunefuld.

Where the Wild Things Are
Filmatisering af børnebogen, der på dansk er kendt som 'Villy Vilddyr'. Filmen fortæller historien om Max, en uregerlig og følsom dreng, der føler sig misforstået derhjemme og derfor flygter til landet, hvor de vilde krabater bor. De vilde krabater har længe været desperate for at få en leder til at vejlede dem, og Max har længe ønsket sig et kongerige, hvor han styrede det hele. 

Det er Spike Jonze ('Being John Malkovich', 'Orkide-tyven') der har instrueret.