Seneste premierefilm

Tag familien med til istiden, se Hella Joofs nye kjole, eller oplev Johnny Depp som gangster-konge.
Billede
Fem meget forskellige film har premiere i denne uge.

Klik på titlen for at læse mere, se trailers eller bestille billetter.

Premiere d. 1. juli:

Ice Age 3: Dinosuarerne kommer
Sommerens store animationsfilm er det tredje afsnit i sagaen om fortidsdyrene Manny, Scrat, Sid og Diego.

I filmseriens tredje omgang, 'Ice Age 3: Dinosaurerne kommer' afventer Manny og Ellie sig deres første barn, dovendyret Sid beslutter sig for at ruge et par dinosaurusæg, og sabeltigeren Diego er bekymret for sit image.

Bemærk at filmen kommer i fire versioner. Med dansk tale. Med original tale. 3D med dansk tale. Og 3D med original tale.

Crank: High Voltage
Jason Statham vender tilbage som lejemorderen Chev.

Hans hjerte er denne gang blevet erstattet med en batteridrevet pacemaker, der kræver regelmæssige elektriske stød for at fungere.

På flugt fra både mexicanske gangstere og kinesiske Triader finder han sammen med sin eks-kæreste (Amy Smart), og begynder at søge efter sin gamle hjerte... og hævn selvfølgelig.

Premiere d. 3. juli:

Public Enemies
Johnny Depp spiller 1930’ernes autentiske gangster John Dillinger, der røvede banker og på trods af et pskykotisk sind blev en slags folkets Robin Hood.

Christian Bale spiller FBI-agneten der forsøger at fange ham. Koster hvad det vil, og selveste Michael Mann, instruktøren bag ’Heat’ (1995), har iscenesat begivenhederne.

Kort sagt, et imponerende cast, en dygtig instruktør og en god gammeldags politi-røver-fortælling.

Se min kjole
Hella Joof har tidligere instrueret drama-komedierne ’En kort en lang’ (2001) og ’Oh Happy Day’ (2004).

Nu er hun aktuel med den rå roadmovie ’Se min kjole’, en ungdomsfilm om fire unge pigers tur tværs over landet.

Filmen stiller spørgsmålstegn ved om en misbrugt misbruger kureres bedst med samtaleterapi og metadon eller gennem konfrontation og tilgivelse.

Sunshine Cleaning
Amy Adams og Emily Blunt spiller to søstre, der tjener penge på en noget utraditionel måde.

Rose (Adams) var engang skolens hotteste pige. Nu er hun rengøringskone, singlemor og i trediverne. Søsteren Norah (Blunt) er ligeledes gået i stå i sit liv.

Helt ttilfældigt finder de ud af, at der er penge i at rengøre gerningssteder for politiet, så sammen laver de firmaet Sunshine Cleaning, og begynder bogstavelig talt at rydde op i alle afkrogene.

Dramakomedien er lavet af folkene bag hittet ’Little Miss Sunshine’ fra 2006.