Seneste premierefilm

Premierefilmene er gyseren ’Fredag den 13.’ og den Oscar-nominerede ’Frost/Nixon’.
Billede
To vidt forskellige film har premiere denne uge. Fælles for dem begge er dog et nostalgisk forhold til fortiden.

Fredag den 13.
Jason svingende kniven for første gang i 1980, og nu - 29 år senere - kommer den første egentlige genfortolkning af videokiosk-baskeren ’Fredag d. 13.’

Inklusiv ’Freddy vs. Jason’ fra 2003 er der tale om den 12. film i serien, og endnu engang overnatter en gruppe kåde teenager ved den forbandede Camp Crystal Lake.

Resultatet bliver naturligvis et morderisk mareridt ud over alle grænser, når seriemorderen Jason Vorhees folder sig ud i en blanding af blodrus og bersærkergang.

Frost/Nixon
I den mere lødige og Oscar-relevante ende af skalaen finder man det politiske drama om David Frosts interview med Richard Nixon fra 1977.

Frank Langella spiller Richard Nixon, imens britiske Michael Sheen er journalisten David Frost. Den historiske film er iscenesat af Ron Howard (Ransom, A Beautiful Mind og The Da Vinci Code).

Klik på filmenes titel for at læse mere og se traileren.