Seneste premierefilm

'An Education', 'R' og 'The Crazies'
Fra filmen 'An Education'
(© Nordisk Film)
Klik på titlen for at læse mere, se trailer eller købe billetter.

An Education
Lone Scherfigs Oscar-nominerede film foregår i 1960erne i en forstad til London. Filmen bygger på et Nick Hornby forlæg over en autentisk fortælling. Vi følger Jenny (Carey Mulligan), en køn og begavet, 16-årig pige, der er på vej til Oxford og en prestigefyldt uddannelse. En dag møder Jenny den ældre, charmerende playboy David (Peter Sarsgaard), og pludseligt er livet ikke så enkelt som førhen. Bemærk: 'An Education' er en del af Biografklub Danmarks program.

R
Dansk film om den unge mand Rune der ankommer til Horsens Statsfængsel, Danmarks hårdeste fængsel, for at afsone en voldsdom. Her bliver Rune reduceret til at være et nummer og et bogstav: R. Runes intention er at undgå problemer, men fængslet er fyldt med regler, æresbegreber, skjulte dagsordener og interne overenskomster, som kræver en vist styrke og navigerings-evne.

The Crazies
Genindspilning af en gyser af George A. Romero (Night of the Living Dead-filmene). Den trygge og forudsigelig tilværelse i en lille by i midtvesten ændres pludseligt, da beboerne en efter en går amok i en uforklarlig blodrus. Militæret lægger en jernring om byen og lader ingen undslippe, alt imens byens sherif, Dutton, desperat forsøger at slippe ud i live sammen med sin kone.