Seneste premierefilm

To Oscar-film, to actionfilm og en lyserød panter.
Billede
Fem film er på programmet denne uge, og genremæssigt spænder udbuddet fra kammerdrama til storslået kampgejst. 

Doubt – Oscar-nominereret drama
Dramaet 'Doubt' er baseret på et prisvindende teaterstykke om en skole, hvor en nonne mistænker en præstekollega for at misbruge en elev. 

Meryl Streep følger op på rollen den ungdommelige rolle fra ‘Mamma Mia!’ med en noget anderledes præstation, og den altid gode Phillip Seymour Hoffman spiller præsten under anklage. Filmen er nomineret til fem Oscars.

Waltz with Bashir – animeret krigstraume
En israelsk ekssoldat mindes krigens begivenheder ved at opsøge sine gamle krigskammerater og interviewe dem.

Filmen er ganske unik, siden den både er en animationsfilm og er en dokumentarfilm. Verden over har ’Waltz with Bashir’ vundet priser, og den er Oscar-nomineret til bedste udenlandske film.

Pride and Glory – intens politithriller
Edward Norton og Colin Farrell spiller to politimænd, der udover at være kollegaer også er brødre. De tætte bånd udfordres, da den ene bror opdager, at den anden muligvis er involveret i korruption af værste kaliber.

The Battle of Red Cliff – episk action fra Kina
'The Battle of Red Cliff' er instrueret af John Woo (’Face Off’). Det er den største og dyreste kinesiske filmproduktion nogensinde.

Filmen handler om en voldsom krig, der blev udkæmpet i Kina år 208 - under det daværende Han dynasti. 

The Pink Panther 2 – Steve Martin-komedie
Inspektør Clouseau er tilbage, og atter en gang kæmper han for at finde den uvurderlige Lyserøde Panter-diamant.

Der garanteres sjov, spas og absolut ingen common-sense, når Steve Martin fumler sig igennem barske forbrydere og mysterier på lavt niveau.