Seneste premierefilm

Christina Aguilera-musical, indie-komedie, spansk drama, Meet the Parents 3, hjernevriderfilm og Narnia 3
Tilbage til Narnia
(© 20th Century Fox)
Meet the Parents - Little Fockers
Det er tredje gang, at Robert De Niro og Ben Stiller tørner sammen som svigerfar og svigersøn i Meet the Parents-filmene. Denne gang skal Stiller bevise over for De Niro, at han er en moden familiefar, og at han har bukserne på.

'Meet the Parents: Little Fockers' 
Robert De Niro er den krævende svigerfar i 'Meet the Parents: Little Fockers'


Cyrus
Amerikansk indie-komedie med John C. Reilly (A Prerie Home Companion) i hovedrollen som en mand, hvis tilværelse er gået lidt i stå. Da han møder drømmekvinden Molly (Marisa Tomei), ser alt godt ud for fremtiden. Der er blot et problem: Mollys 21-årige, hjemmeboende søn Cyrus (Jonah Hill).

'Cyrus'
Stedrfar John C. Reilly og hjemmeboende stedsøn Jonah Hill


Biutiful
Den spanske Oscar-vinder Javier Bardem spiller hovedrollen som en selvopofrende far og halvkriminel forretningsmand ved navn Uxbal. 'Biutiful' handler om hans frie fald i det moderne Barcelona. Filmen er instrueret af Alejandro González Iñárritu (Babel).

'Biutiful'
Den spanske hunk Javier Bardem spiller hovedrollen i 'Biutiful'


Narnia: Morgenvandrerens rejse
I den tredje Narnia-film drager Edmund og Lucy Pevensie af sted på nye eventyr. På skibet ’The Dawn Treader’ forsvinder de ind i et mystisk maleri, der fører dem ud på en helt utrolig rejse med oplevelser og farer, der overgår deres vildeste fantasi.

Filmen kan både opleves i 2D og 3D.

'Narnia: Morgenvandrerens rejse' 
Action i 'Narnia: Morgenvandrerens rejse'


Burlesque
'Burlesque' er Christina Aguileras debut på film, og hun spiller en ung pige fra en lille amerikansk flække, der kommer til storbyen for at optræde på show-teatret The Burlesque Lounge, hvor den tidligere danser Tess (Cher) har problemer med økonomien.

'Burlesque' 
Christina Aguilera spillefilmsdebuterer i 'Burlesque'


Mr. Nobody
'Mr. Nobody' tager sit udgangpunkt i år 2092, hvor udødelighed er en kendsgerning, og Nemo (Jared Leto), der gennemlever sit svundne liv, i bogstaveligste forstand er det sidste eksemplar af en uddøende race.

'Mr. Nobody' 
Hovedrollen i 'Mr. Nobody', Jered Leto, er kendt fra 'Requiem for a Dream' (2000)