Slut med nye biograffilm om fredagen

Torsdag er den nye fredag i biografen
Billede
Fredag har i mange år betydet nye film på programmet, men det ændres fra den 7. januar 2010.

Nye film vil fremover få premiere om torsdagen, og ændringen skal naturligvis resultere i en længere biografweekend og dermed flere gæster i alle biografer landet over.

Andre lande i Europa benytter allerede i dag andre premieredage end fredage. I Holland er premieredagen torsdag, og i både Frankrig og Belgien er onsdagen den faste premieredag. Baggrunden for beslutningen skal ses i ønsket om at lette presset en smule på biograferne, hvor man pt. ser mange udsolgte forestillinger i weekenden.

Undtagelsen er de store amerikanske film, der får verdenspremiere på samme tid, og altså først kan få premiere den dag filmselskabet har besluttet.