Sommeren 2024: Da Hollywood-stjernerne indtog Danmark

Vi har samlet en liste
Oceans 11
(© Sandrew Metronome)

EM i fodbold, OL i Paris, Tour de France, Wimbledon. Sommeren har været proppet med sportsbegivenheder. En ting mere kan tilføjes til listen, for det kunne næsten have været en sport i sig selv at spotte Hollywood-stjerner i Danmark.

En af de ting, som har trukket flest overskrifter i sommeren 2024, er uden tvivl de mange besøg af kendisser fra filmbyen.

De fleste danske medier (herunder os selv indbefattet) har i juni og juli kunne berette om den ene filmstjerne efter den anden, som besøgte vores lille land mod nord.

Vi har herunder samlet en liste over, hvem der er blevet observeret i Danmark sommeren over - og så er der sikkert flere andre, som har undgået rampelyset.

Billede
(© Netflix)

Lily Collins

Lily Collins er måske nok bedst kendt for sin Netflix-serie ’Emily in Paris’, men skulle man lave en dokumentar om skuespilleren, kunne den meget vel hedde ”Lily in Denmark”. 

Kendissen, der i øvrigt er datter af den berømte musiker Phil Collins, har nemlig slået sig ned i Danmark, hvor hun har købt bolig – herunder også et sommerhus. 

stjernens Instagram kan man tit følge med i, hvad Collins’ liv i Danmark består af.

Lily Collins er i øvrigt aktuel i de danske biografer fra 28. august med filmen MaXXXine.

Succession
(© HBO)

Jeremy Strong

Den dansk-gifte Emmy-vinder har bosat sig permanent i Danmark, selvom meget af karrieren udspiller sig på den anden side af Atlanten.

Succession-stjernen har dog tilbragt en del af sommeren hjemme i Danmark, hvor han har fået besøg af flere af sine kendte venner.

Jeremy Strong er biografaktuel i Donald Trump-biografien The Apprentice fra den 17. oktober.

Billede

Matt Damon

Bourne-stjernen besøgte i juli Danmark med hele familien, hvor han bl.a. blev fanget af Ekstra Bladet i København.

Derudover blev han også spottet ude og spise – og i Tivoli.

Billede
(© A Star is Born / Warner Bros.)

Bradley Cooper

Jeremy Strong og Matt Damon brugte noget af deres tid i selskab med den Oscar-nominerede Bradley Cooper, som også besøgte Danmark med familien.

Han blev bl.a. også set i et cirkus i Nordsjælland.

hunger Games
(© Lionsgate)

Liam Hemsworth

Hunger Games-skuespilleren er privat gode venner med Matt Damon, og det var således bl.a. i selskab med ham og familien, at Liam Hemsworth blev set i København.

Hemsworth overtager hovedrollen fra Henry Cavill i den populære Netflix-serie 'The Witcher', der forventes at få premiere på en ny sæson senere i år. Se første kig her.

Billede
(© Scanbox)

Jessica Chastain

En af de skuespillere, som ikke har fået en stor omtale for sit besøg i Danmark er Oscar-vinderen Jessica Chastain, der blev set i selskab med de førnævnte mandlige stjerner på restaurant The Alchemist i København.

Jessica Chastain er lige nu biografaktuel med dramaet 'Memory' - find billetter her.

'Glass Onion: A Knives Out Mystery'
(© Netflix)

Edward Norton

Fight Club-stjernen skulle også – ifølge Se & Hør - have været en del af holdet, der var ude og spise i København. Angiveligt i selskab med sin hustru.

Edward Norton har tidligere var Oscar-nomineret tre gange, herunder for sin rolle i 'American History X'.

Billede
(© Fox Searchlight Pictures)

Joel Coen & Frances McDormand

I juni fik ejeren af Hæle- & Nøglebaren på Istedgade på Vesterbro sig noget af en overraskelse, da der pludselig stod to Oscar-vindere i hans butik.

Det var skuespiller Frances McDormand (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri) med husbond, Joel Coen, der især er kendt for at have lavet film som ’Fargo’, ’The Big Lebowski’ og ’No Country for Old Men’ med sin bror.

Jeremy Allen White i 'The Bear'
(© FX)

Jeremy Allan White

The Bear-stjernen var i Danmark for at lave research til den populære kokke-serie, der kan ses på Disney+.

Men han var rundt i byen – og fik blandt andet taget et foto med en tidligere dansk statsminister.

Senere er der også kommet en historie ud om, hvordan han blev ”gennemtæsket” af de danske kokke i en voldsom træningssession.

The Morning Show
(© Apple TV+)

Reese Witherspoon

I juni afslørede den amerikanske stjerne Reese Witherspoon, at hun havde ferieret i København. Det skete i en række fotos på Instagram.

The Good Place
(© Netflix)

Dax Shepard & Kristen Bell

Ægteparret Dax Shepard og Kirsten Bell har også været i Danmark. Det afslørede Shepard, der bl.a. er kendt for sin podcast ’Armchair Expert’, på sin Instagram-video, hvor han delte en kryptisk video med sin ven Eric, der var klædt ud i en Borat-badedragt ved poolen.

I videoen kan også Kristen Bell ses, der holder sig til munden af lige dele grin og pinlighed, virker det til. Bell er kendt for en række tv-serier, herunder ’Veronica Mars’, ’Gossip Girl’ og  ’The Good Place’ samt at være den originale Frost-stemme til Anna.