Spørg Mads Mikkelsen!

Vi interviewer Danmarks største filmstjerne
Mads Mikkelsen som Rochefort (ikke osten)
(© Rolf Konow)

I den kommende adventurefilm ’The Three Musketeers’ spiller Mads Mikkelsen håndlangeren Rochefort, og du kan stille spørgsmål til den danske stjerne.

Rochefort er tidligere blevet spillet tre gange af Christopher Lee i 1973, 1974 og 1989, af Michael Wincott i ’The Three Musketeers’ (1993) og af David Schofield i den udskældte The Musketeer fra 2001.

Nu er det blevet Mads Mikkelsens tur til at kombinere ondskab og fægtning i opdateringen af Alexander Dumas’ klassiske romanserie fra midten af 1800-tallet, der også har Milla Jovovich, Orlando Bloom og Christoph Waltz på rollelisten.

Skriv dine spørgsmål til Mads Mikkelsen nedenfor senest fredag kl. 11.00.

The Three Musketeers får premiere den 13. oktober.