Stan Lee sagsøger 'Conan the Barbarian'

Tegneserie-direktøren vil gå rettens gang
Conan skal kæmpe for sig liv i både eventyret og den virkelige verden
(© UIP)

Ejeren af det nu konkursramte firma Stan Lee Media Inc., (og skaberen af Marvel Comics) Stan Lee, har valgt at gå rettens vej og sagsøge folkene bag den nye actionfilm 'Conan the Barbarian'.

Ifølge Stan Lee har han rettigheder til figuren og kræver derfor 100 procent af filmens overskud. Lee lægger vægt på, at firmaet Stan Lee Media Inc. blev snydt af en tidligere advokat, der ulovligt solgte rettighederne videre til et andet firma, der gav grønt lys til sommerens filmatisering.

Men der er måske ikke meget at hente, for 'Conan the Barbarian' har kun indspillet 10 mio. dollars i sin åbningsweekend, hvilket er kun 400.000 dollars mere end Arnold Schwarzeneggers oprindelige version fra 1982 - inflation ikke medregnet.

Conan the Barbarian er aktuel i de danske biografer.