Star Wars-instruktør om at bygge ny science fiction-verden: "Lad mig dele en lille hemmelighed"

Vi har talt med filmskaberen bag 'The Creator'
The Creator © 2023 20th Century Studios. All Rights Reserved.
(© 20th Century Studios / The Creator)

Man kan lige nu opleve den nye og storslåede science fiction-film The Creator med John David Washington i biografen.

Find dine billetter til 'The Creator' her:

 

Filmen er instrueret og medforfattet af Gareth Edwards, der bl.a. også har stået bag Rogue One: A Star Wars Story

Med 'The Creator' har han nu skabt sit helt eget og unikke science fiction-univers fyldt med robotter, kunstig intelligens, imponerende fremtidsscenerier og John David Washington (Tenet, BlacKkKlansman) i front.

Vi har talt med filmskaberen om hans nye film. Se interviewet nederst i artiklen.

Vi snakkede bl.a. med ham om inspirationen bag filmen, der trækker på bl.a. Akira, Apocalypse Now og Blade Runner. Men der er også en lidt mindre kendt titel, instruktøren trækker på:

- En film, som hedder Baraka (dokumentarfilm fra 1992), der ikke er blevet set af så mange mennesker, selvom de burde have set den, da den er formidabel.

Gareth Edwards kunne også indvie os i en hemmelighed bag det at skabe filmens store fremtidsunivers:

- Lad mig dele en lille hemmelighed, fortæl det ikke til nogen. Vi byggede faktisk ikke rigtigt filmens verden, den var der allerede. Jeg tror, at Gud vist nok havde noget med det at gøre, hvis du læser Bibelen, fortæller filmskaberen med et glimt i øjet.

'The Creator' er således blevet til med mindst mulig brug af green screen og mest mulig brug af ægte locations ude i verden:

- Vi tog ud i den rigtige verden til noget i retning af otte forskellige lande, som bl.a. Nepal og Thailand.

Med en omfangsrig baggrund i selv at lave visual effects, kunne Gareth Edwards med et smil på læben også fortælle, at han måske nok har været lidt irriterende for special effects-holdet, når det store univers skulle forløses af ægte locations og effekt-arbejde.

'The Creator' kan ses i biografen nu.

Anbefalet til dig