Star Wars-stjerne takker officielt af som Luke Skywalker: Læs hans forklaring

Navnet Mark Hamill er for altid nedskrevet i filmhistorien med rollen som Luke Skywalker i Star Wars-franchisen.
Skuespilleren har siden 1977 været synonym med Jedi-ridderen, og senest gentog den 71-årige Hamill rollen i 2020, da en foryngret udgave af Luke dukkede op i 'The Mandalorian'.
Men nu er stjernen klar til at pensionere Star Wars-helten. I et interview med CBS News udtaler Hamill:
- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg kan ikke se nogen grund til det. Lad mig sige det sådan: Der er mange historier at fortælle i universet, men de behøver ikke Luke mere. Jeg har haft min tid, og det er godt. Det er nok.
LÆS OGSÅ: 3 nye Star Wars-film er på vej: Her er alt vi ved
Tidligere har Hamill afvist muligheden for at lave en hel serie som "de-aged" Luke Skywalker, da han til Esquire udtalte:
- Folk siger, "Åh, nu skal du lave en hel serie som Luke Skywalker post-'Return of the Jedi'. Til det siger jeg: "Det tror jeg ikke". For det første; De behøver ikke fortælle de historier, men hvis det gør det, så kunne de få en mere alderssvarende skuespiller til at gøre det.
Dermed lyder det altså ikke til, at stjernen ville have et problem med at lade en yngre skuespiller overtage rollen, hvis det skulle være tilfældet.
LÆS OGSÅ: 'Star Wars'-megastjerne er klar på at vende tilbage til franchisen
Luke Skywalker døde faktisk i The Last Jedi, men vendte tilbage som et såkaldt "Force ghost" i The Rise of Skywalker.
Selom Mark Hamill nu sender Luke Skywalker-rollen på pension, så virker det ikke til, at han selv har nogen intentioner om at stoppe med skuespillet lige forløbigt. Ifølge IMDb har stjernen intet mindre end 10 kommende projekter, der bl.a. tæller Netflix-serien The Fall of House of Usher.