Stjerne afslører: Var tæt på at få rollen som Batman over Robert Pattinson

Missede også roller i 'Top Gun: Maverick' og ny Mission: Impossible-film
The Batman Robert Pattinson
(© The Batman / Warner Bros ©)

Alsidige Nicholas Hoult er kendt fra film som bl.a. About a BoyMad Max: Fury RoadThe Favourite og The Menu samt X-Men-franchisen.

Hans nyeste film er gyserkomedien Renfield med Nicolas Cage i rollen som selveste Dracula! Selv spiller han den ikonisk vampyrs loyale tjener. Du kan gyse og grine med i biografen fra den 27. april, hvor filmen har premiere.  

Til trods for sine mange spændende film, så var Nichoas Hoult faktisk tæt på at score roller i nogle af sidste års allerstørste film. Det afslører den 33-årige skuespiller i et nyligt interview:

 

LÆS OGSÅ: Tom Cruise er klædt ud som Pumba - og vi tror ikke vores egne øjne

- Jeg var til audition på The Batman og fik den ikke. Audition på Top Gun 2, fik den ikke. Og så modtog jeg et opkald fra Tom Cruise: "Hey, hvad med Mission Impossible?". 

Efter flere forsøg landede han faktisk en rolle i dette års kommende Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One, men måtte senere springe fra, da han var nødt til at lave serien 'The Great'.  

Rollen som Bruce Wayne i The Batman gik som bekendt til Robert Pattinson, men det forlyder, at Nicolas Hoult var en af Pattinsons største konkurrenter til superhelterollen.

I et andet interview reflekterer Hoult over, at ikke fik rollen som den kappeklædte hævner, og understreger, at han selvfølgelig gerne ville have indtaget den ikoniske rolle:

- Jeg er sikker på, hvis du spørger de fleste mennesker, vil de fortælle dig, at de gerne ville portrættere den rolle. Jeg synes, at [instruktør] Matt Reeves ideer var fantastiske, og han lavede en brillant film. Jeg synes også, at Rob [Pattinson] gjorde et fantastisk stykke arbejde med karakteren, og jeg elskede at se ham i den.

- Så jeg tror ikke, at jeg ville have gjort et lige så godt stykke arbejde som ham i sidste ende. Jeg tror ikke, at jeg havde passet lige så godt ind i den verden som Matt har skabt som Rob gjorde.