Stjerne svarer igen på bizarre rygter: "B*tch, jeg ældes bare"

Skuespillere vokser op og bliver ældre for øjnene af os. Nogle tyer til kirurgiske hjælpemidler for at bibeholde ungdommens glød.
Resultaterne af sådanne indgreb kan tit blive en del af en offentlig debat, hvor folk har en mening om et kendt menneskes udseende.
Det har Charlize Theron prøvet. I de sidste 20 år har hun været Diors ansigt ud ad til - og det har medført flere mere eller mindre bizarre reaktioner og rygter i takt med, at stjernens alder er steget.
I et nyt interview med Allure giver Theron rene ord for pengene, når det kommer til omtalen af hendes udseende:
- Mit ansigt forandrer sig, og jeg elsker, at mit ansigt forandrer sig og ældes. Men "folk tror jeg har fået et ansigtsløft". De siger: "Hvad har hun gjort ved sit ansigt?"
- Min respons er: "Bitch, jeg ældes bare! Det betyder ikke, at jeg har fået dårlig plastik kirurgi. Det her er bare, hvad der sker.
I selvsamme interview lukker den 48-årige skuespiller også ned for fremtidige transformationer til specifikke film- og serieroller:
- Jeg vil aldrig lave en film igen og sige, "Ja, jeg tager 18 kilo på". Jeg vil aldrig gøre det igen, fordi du kan ikke komme af med det igen.
- Da jeg var 27 år og lavede 'Monster', tabte jeg 13 kilo på ingen tid. Jeg sprang tre måltider over og var tilbage på min normale vægt. Så gjorde jeg det som 43-årige for 'Tully', og jeg kan huske, at jeg efter et år, hvor jeg havde forsøgt at tabe mig, ringede til min læge og sagde, "Jeg tror, at jeg ved at dø, fordi jeg kan ikke tabe mig".
- Og hans svar var: "Du er over 40. Slap af. Dit stofskifte er ikke, hvad det har været." Ingen ønsker at høre det, konkluderer Charlize Theron.
Charlize Therons CV byder ellers på et hav af transformationer. Fx til den førnævnte Monster, der i 2004 indbragte stjernens sin hidtil eneste Oscar for Bedste kvindelig hovedrolle.
I 2015 klippede hun sig helt skaldet til actionbraget Mad Max: Fury Road, og senest blev Theron sminket til at ligne den rigtige tv-vært Megyn Kelly i Bombshell, som hun i øvrigt blev Oscar-nomineret for.
Lige nu arbejder stjernen på fortsættelserne til to af sine populære actionfilm, nemlig 'Atomic Blonde 2' og 'The Old Guard 2'. Sidstnævnte forventes at få premiere på Netflix næste år.