Stor open-air biograf åbner næste år i København

Godt nyt til alle filmelskere
Billede
(© Sony Pictures (Once Upon a Time...in Hollywood))

I en tid, hvor biograferne er desværre må holde lukket, er der endelig lidt godt nyt til alle os danske filmelskere!

Cinemateket i København udvider nemlig deres udbud af filmoplevelser til næste år, da de snart starter et nyt projekt.

De har således planer om at bygge et film-tematiseret rooftop på taget af Cinemateket. Her vil de blandt andet åbne en open-air biograf, og hvis alt går som planlagt, så vil deres tagteresse være åben for publikum fra marts 2021, skriver Filminstituttet i en pressemeddelse.

Cinemateket © Ramboll
Tegning over det kommende rooptop. Foto: Rambøll Danmark

Filminstituttets kommende 1.500 m2 rooftop får udsigt over Kongens Have, Rosenborg Slot og Københavns tårne. Der bliver fleksibel overdækning af deres open-air biograf til brug på regnvejrsdagene. Derudover bliver der grønne oaser og en cafe på selve taget.

Byggeriet indledes i juni. Igangsættelsen forudsætter dog, at de får en endelig byggetilladelse fra Københavns kommune.