Er The Rock sendt på Oscar-kurs? Ukendelig i første trailer til ny film
Store bøffer, halvnøgne mænd og handlekraft: Ny dansk bog dykker ned i actionfilmens guldalder
Interview med forfatteren bag 'Fra det første blod til den sidste actionhelt'
Arnold og en knægt fra Sønderjylland
Da forfatter Jacob Holm Krogsøe for første gang så Arnold Schwarzenegger på film, slog noget ned i ham – som et lyn fra en klar himmel. Den østrigske skuespiller med de store overarme og næsten lige så store våben, som gav skurkene tørre tæsk, gerne med en eller to gode oneliners
Det var i filmen Commando fra 1985, hvis plakat med en toptunet Arnold hurtigt fandt vej til den lille dreng fra Sønderjyllands værelse.
Når man spørger Jacob i dag, hvad det var ved den muskuløse bodybuilder, som gjorde, at han ændrede den lille jyske knægts liv for altid, så må Jacob ty til en god engelsk betegnelse "Han er larger than life".
- Det kunne jeg allerede se som knægt. Og så er der det her med Arnold, i hvert fald i mange af filmene, der spiller han jo ikke nødvendigvis en karakter, men der er han bare Arnold.
- Ret hurtigt derefter fik jeg også øjnene op for Sylvester Stallone, og så kommer de her europæiske andre banditter ind: Jean-Claude Van Damme, Rutger Hauer og Dolph Lundgren. Det var bare en dejlig tid med de der store mandekroppe.
Passionen for actionfilm var tændt og hang ved – også ind i voksenlivet. Arnold følger ham over alt. Bare i vores interview kan man på væggen bag Jacob se en plakat for Schwarzenegger-filmen Total Recall fra 1990 (hvilket i øvrigt er Jacobs yndlingsfilm med Arnold), og ved sin side har han Conans sværd fra filmen Conan Barbaren.
Jacob har et smørret smil på læben. Han har nemlig en bog på vej i trykken, da jeg taler med ham. Bogen hedder 'Fra det første blod til den sidste actionhelt'. Den handler om den amerikanske actionfilms guldalder fra 1982 til 1993.
En bog, som han selv siger, at han har arbejdet på hele sit liv – men rent praktisk har fået sat sammen over de sidste 10 år af hans liv, mens han på sidelinjen har passet sit job som bibliotekar og har skrevet tre andre romaner.
I sit voksenliv – og ikke mindst i arbejdet med bogen – har Jacob selvfølgelig filosoferet over, hvad det er med de her mandekroppe, som han havde hængende på væggene i sit drengeværelse:
- Jeg berører det i bogen. Hele stemningen omkring det homoerotiske, som eksisterer – i hvert fald omkring Van Damme. Og jeg har jo stillet mig selv det spørgsmål: Hvorfor er det, at jeg som lille dreng havde de der plakater hængende?
- Jeg tror simpelthen, at det handler om, at han var en helt? En helt som kunne ordne alt, og det tror jeg er meget vigtigt, både som barn og som voksen, ikke? Jo, der er noget der, som også kan fascinere eller være tiltrækkende på en eller anden måde.
En bog du kan have liggende på wc’et
Da Jacob startede på Københavns Universitet i 1999 for at læse filmvidenskab, ville de fleste af hans medstuderende skrive om franske nybølge-idoler som François Truffaut og Jean-Luc Godard. Men Jacob ville dyrke en anden kultur:
- Det lå stadigvæk inde i min krop, jeg havde noget med de der Arnold-film. Så jeg skrev jo en længere opgave om 'Total Recall'.
Samtidig slugte Jacob alle actionfilm på VHS, han kunne få sine fingre i råt:
- Jeg tror, det har ligget latent inde i mig og boblet. Ikke som en håndgranat, men alligevel, forklarer Jacob om sin rejse for at skrive den omfattende fagbog om actionfilm.
Et særligt møde satte dog Jacob på den rigtige kurs. Nemlig skuespiller og stuntmand Sven-Ole Thorsen, der havde et stærkt parløb med Arnold i 80’erne og 90’erne:
- Da jeg mødte Sven-Ole Thorsen første gang i, jeg tror det er i 2017, hvor vi kommer til at snakke om det, siger han: "Se for fanden at fået skrevet den bog". Okay, når Sven-Ole siger det, så går jeg i gang.
- Processen har bestået i at se en masse film og læse en masse bøger, og så har jeg givet dem det ekstra kulør, synes jeg selv, ved at købe en masse legetøj og en masse gammelt pressemateriale. Så det er jo ikke en klassisk fagbog, hvis man forventer, du ved, sådan én med en milliard noter i og en masse akademiske forbehold. Så er det ikke denne bog, man skal læse. Men den har jo selvfølgelig et akademisk fundament i og med, at jeg er den, jeg er. Men jeg har forsøgt at lave en bog, som du også kan have liggende ud på wc’et, hvis du bare lige vil læse om 'Commando'.
- Jeg har forsøgt at være tro mod, hvad de her film er. Røvhamrende underholdende. Og så har jeg prøvet at sætte dem ind i en filmhistorisk kontekst.
Den amerikanske actionfilms guldalder
I bogen 'Fra det første blod til den sidste actionhelt' har Jacob valgt den tidslige ramme fra 1982 til 1993, da den ifølge ham rammer det 11 års spænd, der er amerikansk films action-guldalder omringet af Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger og deres våbenkapløb igennem 80’erne.
Perioden starter med Rambo-filmen First Blood og slutter med Arnold-filmen Last Action Hero. Jacob forklarer:
- Lige præcis i 1982, der har Ronald Reagan været præsident i et års tid, men det også der, hvor 'First Blood' og 'Conan Barbarian' kommer, som er for mig to meget afgørende film.
- 'Last Action Hero' er ikke den første metafilm, der kommer. Du begynder allerede at se noget i 'Tango og Cash', og du ser noget i 'Die Hard', hvor Bruce Willis nævner både Arnold og Rambo.
- Så det er der, hvor de begynder at blive selvbevidste. Og det er der en pointe med: Når du har nok materialer, nok film, så begynder de at kommentere på sig selv. Du kan se 'Scream' som et rigtig godt eksempel også, hvor de går ind og tager fat i gysergenren.
- Der kommer en metaltræthed ind i actionfilmene, fordi de har forventninger, du har bygget op hos publikum, og så kommer ’Last Action Hero’, som er lidt af en håndgranat, fordi den flopper, eller den omsatte ikke for det, som man havde troet. Publikum var ikke klar til det. De ville egentlig gerne bare have endnu en Arnold-film.
- Arnold og Stallone bliver også ældre, og der står ingen klar til at overtage fra kongerne. Prinserne Van Damme, Lundgren og Chuck Norris har ikke den samme pondus til at løfte genren videre. Så der kommer andre typer af actionfilm. Du har 'Speed'. En fed actionfilm. Men der er hovedpersonen jo mere en passager, modsat de gamle actionhelte, der handler.
- Så der sker en udmatning i genren og i filmene. Og så lyder det også bare pissegodt i en titel. 'Fra det første blod til den sidste actionhelt'.
Jacob peger også et andet skifte, som gør, at den amerikanske actionfilm tager en drejning:
- Bill Clinton bliver præsident, og han er jo den type, Reagan gerne ville bryde med. Det var ”soft-ass” Jimmy Carter, så kom Reagan, derefter de infantile Bush-folk, ikke? Og så i 1993 kommer der faktisk den her mere humanistiske præsident Clinton. Så det har jo også en indflydelse på Amerikas udenrigspolitik. Men det er jo ikke én ting, der gør, at der sker et skifte, men mange.
Jacob peger netop på, hvordan verden omkring os i høj grad former, hvad der kommer op på det store lærred:
- 11. september er et andet eksempel. 9-11 gør jo, at der lige pludselig er brug for helte igen. Men ikke de klassiske actionhelte. Nej, det er mere superhelte, hobbitter og bebrillede troldmænd. Vi vil gerne væk fra den amerikanske selvbevidsthed. Actionheltene blev i sin tid også skabt ud af en kæmpe sorg fra Vietnamkrigen.
Hvis Clint Eastwood var ung, så ville han lave en ny Dirty Harry
Mens Jacob har lavet sin bog, er der faktisk sket noget interessant. Forfatteren og actionfilmeksperten mener nemlig, at vi er midt i en ny guldalder.
Lidt overraskende peger Jacob på filmen 'The Haunted' fra 2003 som den første forsmag på en ny bølge af actionfilm.
Filmen er lavet af William Friedkin (The French Connection) og har Benicio del Toro og Tommy Lee Jones i hovedrollerne:
- Det er en fremragende film, og den er nærmest som 'First Blood'. Men den floppede, fordi folk ikke var klar til det.
- Så kommer 'Shooter' (2007) med Mark Wahlberg, der kommer selvfølgelig 'Taken' (2008), og så begynder det bare. 'John Wick', 'Nobody', 'Extraction', 'Rebel Ridge', og mange flere. 'Equalizer' med Denzel Washington - jeg elsker de film.
Selvtægtshelten er i høj grad tilbage:
- Det er interessant, også i den her tid med alt det, der sker i USA lige nu, fordi mange af de her actionhelte, de er jo ret konservative. så nogen af dem vil jo nok højst sandsynligt støtte Donald Trump. Men på den anden side, i en film som 'Beekeeper' (2024), der ender Jason Stathams karakter jo med at gå efter præsidenten. Så der er også det her latente i selvtægtshelterne, der tager fat i ting i samfundet, som andre ikke kan eller tør gøre.
- Folk er måske ved at være lidt trætte af superheltebølgen. De er måske lidt trætte af alt det her Harry Potter. Og der sker så mange grumme ting i verden. Så hvis Clint Eastwood var ung, så ville han jo også lave en ny Dirty Harry. Fordi Dirty Harry og 'Death Wish' (1974) er to meget vigtige film for hele actiongenren. Sammen med 'Straw Dogs' (1971) med Dustin Hoffman.
Men én ting mangler i dag:
- Sven-Ole Thorsen siger det i min bog. Den eneste actionstjerne, der har den pondus, som de havde dengang, er måske The Rock. Og han vil meget andet end bare at lave action. Men han har star quality, som Arnold og Stallone havde det. Denzel Washington og Keanu Reeves er jo begge to skuespillere, som egentlig er meget mere end action. Så vi mangler nogle bøffer, der tør gå all in.
- Chris Hemsworth har den måske, når han bliver træt af at være Thor. Han har også noget, der taler til damerne.
- Van Damme var et homoseksuelt ikon, men der var også rigtig mange kvinder, der godt kunne lide ham. Så det, de lykkedes med dengang, det var også, at der var en del kvinder, der så med.
Igennem meget lort for at komme til guldet
Bogen har også været en dejlig undskyldning for Jacob til at gå i barndom:
- Jeg har sagt til min hustru, Birgitte, at når der er kommet en pakke ind med en masse gamle plastikfigurer, så har det været til research. Men problemet er, at jeg fortsætter med at købe det, selvom jeg er færdig med bogen, fortæller en grinende Jacob og fortsætter:
- Det var en god undskyldning de år i hvert fald. Men det er noget særligt ved at stå med de her figurer fra tiden. Jeg kunne nærmest dufte det. Jeg har egentlig gerne ville tage læseren med på en rejse tilbage i tiden. Ikke fordi jeg vil sige, at alt var bedre i gamle dage, men der var bare en periode, som var helt unik.
- Så nu glæder jeg mig bare til, at bogen skal ud og leve. Og så har jeg jo skrevet tre romaner, det er virkelig angstprovokerende at lave en bog. Så det er spændende, for det er jo ikke nødvendigvis, at alle kan lide den, og det er heller ikke meningen. Men jeg tror, at dem, der læser den, de vil få i hvert fald en fornemmelse af, at der er en, der har lavet noget her, der gerne skal underholde.
Men Jacob har en lille påmindelse inden, at der går for meget nostalgi i den:
- I de gode gamle dage, i 80’erne og 90’erne, blev der lavet ufatteligt mange dårlige actionfilm også. Det skal man huske på. Mange folk har den her nostalgiske tilgang til de årtier, men dengang skulle man altså også igennem meget lort for at komme frem til guldet.
- 'Commando' er jo nok den film, jeg har set flest gange. Men skal man se igennem nostalgiens tåger, så er 'Commando' er ret beset ikke nogen særlig god film. Den er lidt kluntet fortalt, men den er en ikonisk vigtig film.
Og på den måde kan man starte og slutte en artikel med Arnold Schwarzeneggers 'Commando'. Hvis du har lyst til at læse meget mere om dén film og alle de andre action-perler fra guldalderen, så er Jacobs bog 'Fra det første blod til den sidste actionhelt' ude nu. Den er bl.a. tilgængelig hos bogforlaget Afart.
