Supervenner - Superbror-interview
Mød de unge skuespillere fra familiefilmen 'Superbror'

Superbror er titlen på en ny dansk familiefilm af Birger Larsen. Den handler om drengen Anton og hans bror Buller, der er autist, men på mystisk vis får superkræfter.
Kino.dk har talt med de to debuterende skuespillere, Lucas Clorius på 12 år og Viktor Kruse Palshøj på 14 år, om deres oplevelser med filmen.
I har begge søskende. Hvad er det bedste ved at have søskende?
Viktor: "Det er godt altid at have nogen at lege med. Fx min lillebror – ham kan jeg altid spille fodbold med."
Lucas: "Det er meget nice at have søskende, som man kan snakke med om nogle ting, som man ikke kan tale med forældrene om. Det er federe end at være enebarn."
V: "Det tror jeg godt, at vi kan blive enige om."
Hvad er det værste ved at have søskende?
V: "Mine søskende ser meget op til mig, og de gør det samme som én. Det kan godt blive irriterende i længden."
L: "Storesøstre kan godt finde på at nive og sparke til én, fordi de er meget stærke."
V: "Nogle gange så slås man med dem, og så begynder de at græde. Jeg hverken niver eller sparker til min lillebror, men jeg kan godt finde på at slås med ham."
Kunne I godt tænke jer en superbror, ligesom Buller bliver i filmen?
L: "Det ville være pænt sejt, men jeg ville hellere selv have kræfterne som superbror."
V: "Det ville være fedt at have en superbror, men jeg tror, at mine søskende er nok i sig selv. De ville ikke have problemer med drillerier i skolen. Men det er ting, der hører med, og det skal de vel opleve ligesom alle andre."
Hvis I kunne få superkræfter selv, hvilke kræfter ville I så ønske jer?
V: "Jeg tror, at ethvert menneskes drøm er at kunne flyve. Det ville gøre det hele meget nemmere."
L: "At kunne gøre sig usynlig."
Hvilken superhelt synes I bedst om og hvorfor?
V: "Superman kan flyve og er stærk. Han er meget helteagtig."
L: "Jeg kan bedre lide sådan nogle som The Punisher og Batman, som ikke er superhelte, men stadig er helte, der gør syge ting."
Lucas, du spiller Anton. Fortæl lidt om din rolle.
L: "Anton er meget hæmmet af sin storebror, fordi han hele tiden skal tage hensyn til ham. Han skændes meget med sin mor om Buller, men ellers er han en meget normal dreng på en 11-12 år."
Viktor, du spiller Buller. Fortæl lidt om at spille den rolle.
V: "Buller har autisme, og det er tydeligt at se i starten i hvert fald. Anton ligger under for det, fordi Buller skal have meget hjælp. Så bliver han super, og så skal han være den storebror, som de andre drenge har, og som man kan læne sig op ad og snakke med.
Det klarer han fint, men de har nogle konflikter engang imellem, fordi det bliver lidt for meget med hans superkræfter. Han går i en autistklasse, og da han bliver super, skal han stadig spille autist. Det kan han ikke længere sætte sig ind i, han overdriver sine bevægelser og gør grin med det. Så det er ikke så godt."
Hvordan er det at spille med i film?
V: "Man får svar på nogle spørgsmål om, hvordan man laver film. Når man ser nogen, der er på vej ind i et hus, og de så kommer ind i huset i næste klip, så er det optaget på vidt forskellige tidspunkter."
L: "Det var lidt irriterende at se film lige efter optagelserne, fordi man kunne gennemskue, hvordan det meste er lavet."
V: "Man kan også være klog over for vennerne nu, når man ser en film."
Vil I spille med i flere film?
L: "Ej, jeg tror ikke, jeg vil. Jeg synes, det var hårdt. Så vil jeg hellere gå i skole og være sammen med mine venner."
V: "Jeg tror ikke, at jeg vil det lige nu. Man var ikke sammen med vennerne, og man lavede ikke det, man ellers lavede i fritiden som at spille fodbold, skate osv. Det kunne være cool at lave mere film, men nu vil jeg lige se, hvordan filmen bliver, og hvad folk synes om den."
'Superbror' har premiere den 18. december 2009.