Sydney Pollack er død, 73 år gammel.

Sydney Pollack (1934-2008) måtte forleden bukke under for en ondsindet kræftsygdom. Pollack har siden slutningen af 1950’erne været indblandet i nærmest alle aspekter indenfor film- og tvproduktion, som både skuespiller, instruktør og producer.
Blandt Pollacks mest kendte projekter kan nævnes: 'Vore bedste år', 'Firmaets mand', 'Tootsie' og '3 døgn for Condor'.
Én af sine største triumfer oplevede Pollack dog i 1985, hvor han vandt den gyldne Oscar-statuette for 'Mit Africa' der havde Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Filmen indkasserede i alt 7 statuetter.
Sydney Pollack kan opleves i filmen ’En ægte mand’, der spiller i alle landets biografer netop nu.