Teaser - The Three Musketeers

Første kig på Mads Mikkelsens action-eventyr
All for one and one for all!
(© SF Film)
Logan Lerman (Percy Jackson) spiller den unge D'Artagnan i Paul W.S. Andersons kommende ’The Three Musketeers’.

Alexandre Dumas' klassiske fortælling bliver i Resident Evil-instruktørens hænder til et nærmest magisk action-eventyr filmet i 3D.

Athos, Porthos og Aramis spilles af henholdsvis Matthew Macfadyen, Ray Stevenson og stjernefrøet Luke Evans, men det er på skurkesiden, man kan møde filmens fornemmeste kræfter.

Christoph Waltz spiller überskurken Kardinal Richelieu, Orlando Bloom har en mindre rolle som Hertugen af Buckingham, Milla Jovovich er den forræderiske Milady og danske Mads Mikkelsen er håndlangeren Rochefort.

Den første teaser afslører ikke meget af Mads Mikkelsen, men kigger man godt efter, kan man se ham med klap for øjet og i tæt sværdkamp med Aramis.

The Three Musketeers får verdenspremiere den 13. oktober.