Teaser til komedien Masterminds
Komedien Masterminds har fået sin første teaser, der udkom før pinse.
Zach Galifianakis spiller en pengetransportschauffør, der er kørt lidt død i sit liv. Eneste lyspunkt for ham er flammen Kristen Wiig, som lokker ham til at medvirke i et bankrøveri sammen med en gruppe mindre begavede kriminelle anført af Owen Wilson.
Man skulle måske ikke tro det, men filmen er baseret på et virkeligt kup, der er et af de største i USA nogensinde. Hvordan man får en komedie ud af begivenheden, kan du få en smagsprøve på foroven.
Filmen har også Jason Sudeikis på rollelisten og er instrueret af manden bag de skæve komedier 'Napoleon Dynamite' og Nacho Libre.