Teaser til 'Lærkevej - Til døden os skiller'
Dansk forstadsidyl?
Det står på sort humor, sex og overraskende situationer i teaseren til 'Lærkevej - Til døden os skiller'.
I filmatiseringen af TV2's danske serie kollapser Elisabeth (Søs Egelind) midt under sin egen fest.
Det viser sig at hun er alvorligt syg, hvilket sætter tankerne i gang hos alle på Lærkevej og får villavejens beboere til at tage deres egne liv op til revision.
Lærkevej - Til døden os skilller får premiere den 2. februar 2012.