Til middag med Malkovich
Kino.dk tegner et portræt af Paprika Steen, der er aktuel med filmen 'Applaus'
”Og vinderen er… Paprika Steen.” Sådan har det formentlig lydt, da den danske skuespiller Paprika Steen i juli modtog prisen for bedste skuespillerinde ved den tjekkiske filmfestival Karlovy Vary. En hæder, der ikke tilfalder en ’fru Hvemsomhelst’, men derimod en af Danmarks, og nu også Europas, fremmeste skuespillere.
Prisen blev tildelt for rollen som den fallerede teaterskuespiller Thea, der på grund af et tidligere alkoholmisbrug har fået frataget retten til sine to børn. Filmen hedder Applaus, og det at spille skuespiller var en større udfordring, end man lige skulle tro. Paprika Steen har før set film om skuespillere, der med hendes egne ord blev patetiske:
”Kunstnerportrætter bliver ofte sådan nogle postulater, som handler om naive skuespiller, der vil sælge deres krop for en rolle,” fortæller Paprika Steen, da kino.dk taler med den høje, blonde 44-årige skuespiller i Nordisk Films mødelokaler i Valby.
Ser ud som en misbruger
Paprika Steen overvejer lighederne med sin rolle, og indrømmer, at hun da hun var yngre, kunne hun godt finde på at gøre nogle af de ting, Thea gør i filmen:
”Jeg kunne godt finde på at være ret grov i munden over for fremmede mennesker. Men kun for sjov. Applaus ligner fordommen om mig, som jeg har fremstået i tv,” siger hun og understreger: ”Men jeg har ikke noget misbrug, jeg må bare se sådan ud, som én der har sådan et. Skal vi ikke bare lege, at det er fordi jeg er troværdig?” griner Paprika Steen.
Hun er dog ikke meget for, hvis folk udelukkende tror, at hun er som Thea:
”Det ville være irriterende. Det er lige meget, om jeg spiller alien, luder, eller alkoholiker… så spørger folk ofte, om det bare er mig, og siger: ’Ja, men kan hun andet?’”, siger Paprika Steen og uddyber: ”Jeg tror, at der er to måder at spille skuespil på: Der er Jack Nicholson-måden, hvor man siger, det er altid Jack Nicholson. Og så er der en Alec Guinness-måde, hvor man tager en næse på, og skuespillet ligger i transformationen. Jeg ændrer ikke så meget, når jeg spiller. Det gør mine forbilleder heller ikke.”
En institution i dansk underholdning
At nogle anmeldere har kritiseret hende for at være for ensformig, kan synes sært, idet Paprika Steen har formået at bevæge sig gnidningsfrit fra tv over teater og til film med lige stor succes. Hendes populære gennembrud kom som komiker som den ene af firkløveret Lex & Klatten, der sammen med vennerne Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin fik danskerne til at motionere lattermusklerne foran tv’et og i teatret.
Den sjove pige viste sig hurtigt også at kunne spille alvorlige roller. Mest markant i de prisvindende Festen (1998), Idioterne (1998) og Elsker dig for evigt (2002). Paprika Steen har slået sig fast som en institution i dansk underholdning og kultur, og journalist Dorte Toft har endda udtalt, at Steen kunne spille hende i en eventuelt kommende film om Stein Bagger og IT Factory bedraget.
Arbejdet med Applaus har for alvor ledt hendes tanker tilbage på karrierens popularitetsmæssige begyndelse og arbejdet med den unge instruktør Thomas Vinterberg i deres gennembrud Festen. Det er nemlig to yngre filmskabere, der står bag kameraet, instruktøren Martin Zandvliet og manuskriptforfatteren Anders Frithiof August, og samarbejdet med dem var glimrende, ja næsten telepatisk:
”På et tidspunkt talte vi om, hvem der skulle spille en bestemt rolle. Jeg kom med et navn, og så vendte Anders August sin computer, hvor han havde fundet frem til præcis samme person. Der var en enorm harmoni imellem os tre.”
”Man bliver usikker på sig selv”
”Jeg har følt, at min egen generation fik meget hurtigt succes og havde svært ved at forvalte den – inklusiv mig selv. Efter stor succes bliver man meget usikker på sig selv, men så møder man to drenge, der synes, man er fantastisk, og som siger, at ’vi kan ikke forestille os andre i rollen end dig’. Bare det at de turde spørge mig, så er man næsten halvvejs. Der går nemlig rigtig lang tid imellem, at jeg bliver tilbudt noget i Danmark.”
En lidt overraskende besked fra Paprika Steen, som har medvirket i 49 film og tv-serier siden debuten som 7-årig i 1971. Man skulle tro, at hun kan vælge og vrage mellem tilbud, men sådan er det ikke, og det har sine konsekvenser.
”20 procent af tiden tænker jeg, at det kunne være rart med et fast arbejde på et teater, men det er ikke mig. Det betyder også, at der er lange perioder i løbet af året, jeg ikke får nogen løn,” griner Paprika Steen, der ikke vil gå på kompromis med sine kunstneriske ambitioner. Hun fortsætter i en mere alvorlig tone: ”Det betyder tilmed, at jeg fem gange om året vågner med angst og tænker: ’nu bliver jeg nødt til at sælge vores hus’. Men min sjæl og min intuition driver mig videre. Lysten til at lave noget nyt og anderledes, og netop Applaus synes jeg, er noget andet.”
Succes må ikke være en sovepude
Paprika har instrueret to film. Lad de små børn… i 2004 og Til døden os skiller tre år senere. Hvis det rigtige projekt dukker op, ser hun sig gerne i instruktørstolen igen, men ikke for enhver pris:
”80 procent af det jeg laver, har en eller anden rebelskhed over sig. Noget med at flytte nogle grænser og prøvet noget andet. Til døden os skiller er et godt eksempel, hvor jeg prøver at blande tragik, komik og melodrama. Desværre var der mange danske anmeldere, der ikke brød sig om den, men i udlandet oplevede jeg det anderledes. Det opvejede min sorg. Det er også derfor, jeg elsker Lars von Triers arbejde, fordi han aldrig lader sin succes være en sovepude. Det skal mit skuespil heller ikke være.”
Nogen sovepude har succesen som skuespiller ikke været, hvilket bringer os tilbage til den seneste hæder for Applaus i Tjekkiet. Hun havde på forhånd fået at vide, at hun ville modtage prisen, men havde ikke forberedt nogen tale. Kun de personer, hun ville takke. Resten var improvisation, hvor hun talte om: ”at det er rart at blive genopdaget, og hvor svært det er at være en 40-årig kvinde i denne branche og ikke bare skulle spille mormor eller rumvæsen, men også rigtige mennesker. Efter festen inviterede John Malkovich ud på middag,” forklarer Paprika Steen og fortsætter: ”Vi talte om livet, Dalí og Freud. Det var meget spændende.”
Til selve prisuddelingen blev Steen og hendes mand, Mikael Christian Rieks, der også er producer på Applaus, sat til bords med både Malkovich og Antonio Banderas. Altså de helt store filmstjerner. Det er her, hun hører hjemme.
Applaus har premiere den 25. september.
Prisen blev tildelt for rollen som den fallerede teaterskuespiller Thea, der på grund af et tidligere alkoholmisbrug har fået frataget retten til sine to børn. Filmen hedder Applaus, og det at spille skuespiller var en større udfordring, end man lige skulle tro. Paprika Steen har før set film om skuespillere, der med hendes egne ord blev patetiske:
”Kunstnerportrætter bliver ofte sådan nogle postulater, som handler om naive skuespiller, der vil sælge deres krop for en rolle,” fortæller Paprika Steen, da kino.dk taler med den høje, blonde 44-årige skuespiller i Nordisk Films mødelokaler i Valby.
Ser ud som en misbruger
Paprika Steen overvejer lighederne med sin rolle, og indrømmer, at hun da hun var yngre, kunne hun godt finde på at gøre nogle af de ting, Thea gør i filmen:
”Jeg kunne godt finde på at være ret grov i munden over for fremmede mennesker. Men kun for sjov. Applaus ligner fordommen om mig, som jeg har fremstået i tv,” siger hun og understreger: ”Men jeg har ikke noget misbrug, jeg må bare se sådan ud, som én der har sådan et. Skal vi ikke bare lege, at det er fordi jeg er troværdig?” griner Paprika Steen.
Hun er dog ikke meget for, hvis folk udelukkende tror, at hun er som Thea:
”Det ville være irriterende. Det er lige meget, om jeg spiller alien, luder, eller alkoholiker… så spørger folk ofte, om det bare er mig, og siger: ’Ja, men kan hun andet?’”, siger Paprika Steen og uddyber: ”Jeg tror, at der er to måder at spille skuespil på: Der er Jack Nicholson-måden, hvor man siger, det er altid Jack Nicholson. Og så er der en Alec Guinness-måde, hvor man tager en næse på, og skuespillet ligger i transformationen. Jeg ændrer ikke så meget, når jeg spiller. Det gør mine forbilleder heller ikke.”
En institution i dansk underholdning
At nogle anmeldere har kritiseret hende for at være for ensformig, kan synes sært, idet Paprika Steen har formået at bevæge sig gnidningsfrit fra tv over teater og til film med lige stor succes. Hendes populære gennembrud kom som komiker som den ene af firkløveret Lex & Klatten, der sammen med vennerne Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin fik danskerne til at motionere lattermusklerne foran tv’et og i teatret.
Den sjove pige viste sig hurtigt også at kunne spille alvorlige roller. Mest markant i de prisvindende Festen (1998), Idioterne (1998) og Elsker dig for evigt (2002). Paprika Steen har slået sig fast som en institution i dansk underholdning og kultur, og journalist Dorte Toft har endda udtalt, at Steen kunne spille hende i en eventuelt kommende film om Stein Bagger og IT Factory bedraget.
Arbejdet med Applaus har for alvor ledt hendes tanker tilbage på karrierens popularitetsmæssige begyndelse og arbejdet med den unge instruktør Thomas Vinterberg i deres gennembrud Festen. Det er nemlig to yngre filmskabere, der står bag kameraet, instruktøren Martin Zandvliet og manuskriptforfatteren Anders Frithiof August, og samarbejdet med dem var glimrende, ja næsten telepatisk:
”På et tidspunkt talte vi om, hvem der skulle spille en bestemt rolle. Jeg kom med et navn, og så vendte Anders August sin computer, hvor han havde fundet frem til præcis samme person. Der var en enorm harmoni imellem os tre.”
”Man bliver usikker på sig selv”
”Jeg har følt, at min egen generation fik meget hurtigt succes og havde svært ved at forvalte den – inklusiv mig selv. Efter stor succes bliver man meget usikker på sig selv, men så møder man to drenge, der synes, man er fantastisk, og som siger, at ’vi kan ikke forestille os andre i rollen end dig’. Bare det at de turde spørge mig, så er man næsten halvvejs. Der går nemlig rigtig lang tid imellem, at jeg bliver tilbudt noget i Danmark.”
En lidt overraskende besked fra Paprika Steen, som har medvirket i 49 film og tv-serier siden debuten som 7-årig i 1971. Man skulle tro, at hun kan vælge og vrage mellem tilbud, men sådan er det ikke, og det har sine konsekvenser.
”20 procent af tiden tænker jeg, at det kunne være rart med et fast arbejde på et teater, men det er ikke mig. Det betyder også, at der er lange perioder i løbet af året, jeg ikke får nogen løn,” griner Paprika Steen, der ikke vil gå på kompromis med sine kunstneriske ambitioner. Hun fortsætter i en mere alvorlig tone: ”Det betyder tilmed, at jeg fem gange om året vågner med angst og tænker: ’nu bliver jeg nødt til at sælge vores hus’. Men min sjæl og min intuition driver mig videre. Lysten til at lave noget nyt og anderledes, og netop Applaus synes jeg, er noget andet.”
Succes må ikke være en sovepude
Paprika har instrueret to film. Lad de små børn… i 2004 og Til døden os skiller tre år senere. Hvis det rigtige projekt dukker op, ser hun sig gerne i instruktørstolen igen, men ikke for enhver pris:
”80 procent af det jeg laver, har en eller anden rebelskhed over sig. Noget med at flytte nogle grænser og prøvet noget andet. Til døden os skiller er et godt eksempel, hvor jeg prøver at blande tragik, komik og melodrama. Desværre var der mange danske anmeldere, der ikke brød sig om den, men i udlandet oplevede jeg det anderledes. Det opvejede min sorg. Det er også derfor, jeg elsker Lars von Triers arbejde, fordi han aldrig lader sin succes være en sovepude. Det skal mit skuespil heller ikke være.”
Nogen sovepude har succesen som skuespiller ikke været, hvilket bringer os tilbage til den seneste hæder for Applaus i Tjekkiet. Hun havde på forhånd fået at vide, at hun ville modtage prisen, men havde ikke forberedt nogen tale. Kun de personer, hun ville takke. Resten var improvisation, hvor hun talte om: ”at det er rart at blive genopdaget, og hvor svært det er at være en 40-årig kvinde i denne branche og ikke bare skulle spille mormor eller rumvæsen, men også rigtige mennesker. Efter festen inviterede John Malkovich ud på middag,” forklarer Paprika Steen og fortsætter: ”Vi talte om livet, Dalí og Freud. Det var meget spændende.”
Til selve prisuddelingen blev Steen og hendes mand, Mikael Christian Rieks, der også er producer på Applaus, sat til bords med både Malkovich og Antonio Banderas. Altså de helt store filmstjerner. Det er her, hun hører hjemme.
Applaus har premiere den 25. september.