Trailer 2 - Ekstremt højt og utrolig tæt på

Jonathan Safran Foers anmelderroste bestseller 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' filmatiseres af Stephen Daldry, der også filmatiserede The Hours og The Reader.
Vi følger vidunderdrengen Oscar (Thomas Horn), der mister sin far under terrorangrebet den 11. september, og kort derefter finder en nøgle i faderens skab.
Pludselig er Oscar som besat af at finde låsen, som nøglen vil åbne... Men der er over 162 mio. låse i New York alene.
Sandra Bullock og Tom Hanks spiller Oscars forældre, mens gode gamle Max von Sydow optræder i en anden bærende rolle.
Ekstremt højt og utrolig tæt på får dansk biografpremiere den 1. marts, og har netop fået en helt ny trailer.